UFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om talepapir fra lukket samråd med uddannelses- og forskningsministeren om ministeren ønsker ændringer af det nuværende optagelsessystem til de videregående uddannelser, til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

6. februar 2020

I brev af 5. februar 2020 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 59

Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra det lukkede samråd den 5. februar

2020 om ministeren ønsker ændringer af det nuværende optagelsessystem til de

videregående uddannelser, jf. UFU alm. del - samrådsspørgsmål A.

Svar

Hermed fremsendes mit talepapir fra det lukkede samråd onsdag den 5. februar

vedr. optag.

DET TALTE ORD GÆLDER

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Samrådsspørgsmål A:

Vil ministeren redegøre for, hvilke ændringer af det nuværende optagelsessystem

til de videregående uddannelser, ministeren ønsker, og vil ministeren herunder

specifikt redegøre for, hvad ministerens svar er på, at ”karakterer er kommet til at

fylde for meget i vores ungdomsuddannelser i forhold til, hvor drivende det er ind i

optagelsessystemet”, som ministeren har udtalt i artiklen ”Systemet i sig selv for-

drejer de unges valg af uddannelser. Det har aldrig været meningen”, bragt på jyl-

landsposten.dk den 9. januar 2020?

Svar:

Tak for muligheden for at tale om optagelsessystemet til de videregående uddan-

nelser. Det er dejligt, at der er flere partier, der er interesserede i, hvordan vi forde-

ler ansøgerne på alt fra datamatikeruddannelsen til pædagoguddannelsen og til fy-

sik og design. Det er vigtigt for mig med en bred debat.

Optagelsessystemet er vigtigt. Hvert år søger omkring 90.000 unge mennesker om

at blive optaget på en videregående uddannelse. Og det er et vigtigt valg i de un-

ges liv.

Side 1/3

UFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om talepapir fra lukket samråd med uddannelses- og forskningsministeren om ministeren ønsker ændringer af det nuværende optagelsessystem til de videregående uddannelser, til uddannelses- og forskningsministeren

Det kræver, at vi har et rigtig godt optagelsessystem, der kan

–

1) holde styr på de

unges ansøgninger, 2) vurdere ansøgningerne retvisende, og 3) fordele ansøgerne

på landets uddannelser.

Vi har som udgangspunkt et godt og på mange måder et effektivt optagelsessy-

stem til de videregående uddannelser. Og vi skal holde fast i det, der virker. Jeg

synes dog også, at der er tegn på, at det kan blive endnu bedre.

Mit ønske for optagelsessystemet er, at det er de unge, der både er fagligt kvalifi-

cerede og samtidigt er fagligt motiverede for uddannelsen, der får en mulighed for

at blive optaget. Det skal samtidig være effektivt og let at forstå for ansøgerne. Det

skal give gode muligheder for alle unge uanset social baggrund

–

og så skal det

ikke skubbe til mistrivsel hos en i forvejen presset ungdomsgeneration. Så der er

mange forskellige hensyn, vi skal tage i denne her debat.

Uddannelses- og Forskningsministeriet er netop ved at afslutte en evaluering af

optagelsessystemet til de videregående uddannelser. Den blev sat i gang for et år

siden under min forgænger. Det er en grundig evaluering, som kaster lys over

mange af de temaer, der er i den offentlige debat.

Evalueringen er ikke afsluttet endnu. Jeg venter spændt på de endelige resultater.

Når vi har dem, vil jeg drøfte dem med jer - Folketingets partier

–

og med uddan-

nelsesinstitutionerne og de studerende.

Der er brug for grundig viden og dialog om det her emne. Og jeg har derfor heller

ikke lagt mig fast på, om og hvilke ændringer, der er behov for.

Når det er sagt, er der nogle første indikationer på temaer, som er værd at se nær-

mere på. Nogle af dem har jeg også omtalt i Jyllandsposten, som spørgeren refe-

rerer til.

De foreløbige resultater viser bl.a., at de karakterer, de unge får i gymnasiet

–

er gode til mange ting. Det giver de unge et incitament til at dygtiggøre sig. Karak-

terer er gennemsigtige og effektive som et mål for de unges kvalifikationer og stu-

dieegnethed. Karakterer er meget nyttige, ikke mindst i et optagelsessystem.

Men der er også en tendens til, at karakterer er gået fra at være et effektivt red-

skab til, at eleverne har et overdrevent fokus på karaktererne. Og rent faktuelt, så

er karaktererne blevet vigtigere for den enkelte ansøger. De kan simpelthen

komme ind på færre uddannelser i dag end for bare ti år siden med de samme ka-

rakterer.

Det betyder, at bare én dårlig karakter i gymnasiet kan åbne eller lukke døre for de

uddannelser, de gerne vil ind på. Og det kan jeg godt forstå, hvis det skaber et

pres på de unge.

De foreløbige resultater viser også, at der særligt blandt de allerøverste karakterlag

er en skævvridning, når de unge søger uddannelse. Her er en stærk søgning mod

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/3

de samme få uddannelser, hvor der er høje grænsekvotienter. Det har der også

været fokus på hos min forgænger i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det betyder, at optagelsessystemet ikke er neutralt, men tværtimod i sig selv for-

drejer, hvordan de unge søger uddannelse. Det har aldrig været meningen.

Uddannelsernes grænsekvotienter er et udtryk for, hvor mange der søger uddan-

nelsen, og hvor mange der er plads til. Grænsekvotienter skal ikke være et signal

om prestige. Om hvor svær en uddannelse er, eller hvor meget bidrager den til i

vores samfund.

Vi har mange gode og vigtige uddannelser, hvor der ikke er en høj grænsekvotient.

Når vi hører nogle unge

–

eller deres forældre

–

tale om, at de ikke skal spilde de-

res gode gennemsnit, mener jeg, at det er en uheldig tendens. Jeg synes ikke,

man spilder et 10-tal på at læse til lærer og bidrage til fremtidens unge eller læse

datalogi. Hvis ansøgere med mange 10 og 12-taller i bagagen bevidst undgår at

blive lærere eller dataloger, spreder vi ikke talentet godt nok. Det er noget af udfor-

dringen.

Nu afventer jeg resultaterne af evalueringen. Men derefter skal vi se på, om karak-

terer kan være centrale i optagelsessystemet, men samtidig være mindre styrende

for de unges uddannelsesvalg

–

og måske suppleres af viden om de unges motiva-

tion for uddannelsen og det job, der kommer bagefter.

Det afspejler også den virkelighed, der er ude på uddannelserne. Flere steder er

de selv begyndt at eksperimentere med alternative udvælgelseskriterier. F.eks. på

SDU, på andre universiteter og på læreruddannelsen. Fordi, de oplever, at de får

gode ansøgere ind på uddannelserne, selvom de ikke har tårnhøje karakterer. Og

de oplever, at ansøgerne er mere afklarede og motiverede for uddannelsen

–

simpelthen klarer sig bedre, når de er blevet optaget. Der er en mere solid refleksi-

onsproces.

Samtidig er det ikke indlysende, at uddannelserne bare kan øge deres kvote 2.

F.eks. vil det jo faktisk medvirke til at hæve grænsekvotienterne i kvote 1, fordi der

kun er et bestemt antal studiepladser. Og der er mange af metoderne, der har en

social slagside. Der er ingen nemme løsninger. Jeg er derfor heller ikke klar til at

rulle konkrete løsninger ud.

Derimod er jeg klar til at bruge god tid til at snakke med jer og med uddannelsesin-

stitutionerne, når vi kender resultaterne af evalueringen. Det er rigtig vigtigt for mig,

at vi får en god og bred debat om, hvorvidt og hvordan vi kan gøre det bedre for

vores unge, når de skal træffe et centralt valg i deres liv.

Tak for ordet.

Med venlig hilsen

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Ane Halsboe-Jørgensen

Side 3/3