Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del
Offentligt
2150889_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 21. januar har Uddannelses- og Forskningsudvalget efter ønske fra Ulla
Tørnæs (V) stillet mig følgende spørgsmål:
UFU alm. del spørgsmål 53
Vil ministeren kommentere den interne henvendelse af 21. januar 2020 fra Jacob
om proceduren for kvote 1 optag, jf. UFU alm. del - bilag 65.
Svar
I den henvendelse som spørgsmålet henviser til, udtrykker borgeren, Jacob, be-
kymring for, om regeringen vil ændre optagelsessystemet til de videregående ud-
dannelser fra sommeroptagelsen 2020. Jacob ønsker at søge ind på tandlægeud-
dannelsen, og han har et karaktergennemsnit fra gymnasiet på 11,3. Han er derfor
bekymret for, om der vil blive foretaget ændringer, der kommer til at betyde, at han
f.eks. skal til optagelsesprøve, når han har arbejdet hårdt for at få et højt karakter-
gennemsnit. Han beder derfor om en udmelding omkring optagelsessystemet, og
om at eventuelle ændringer varsles for ansøgerne i god tid.
Jeg tager selvfølgelig Jacobs henvendelse alvorligt. Ansøgere til de videregående
uddannelser skal ikke gå og være bekymrede for, om der kommer ændringer af
optagelsessystemet, som ikke er grundigt gennemtænkt og varslet i god tid.
Uddannelses- og Forskningsministeriet er netop ved at afslutte en grundig evalue-
ring af optagelsessystemet. Når den bliver offentliggjort, vil jeg rigtig gerne have
god tid til at drøfte resultaterne med Folketingets partier, med de videregående ud-
dannelsesinstitutioner og ikke mindst med dem, som Jacob repræsenterer
nem-
lig ansøgerne til de videregående uddannelser.
Det er vigtigt for mig, ligesom for Jacob, at vi grundigt overvejer og drøfter eventu-
elle ændringer og varsler eventuelle ændringer i god tid. Jeg lægger derfor ikke op
til ændringer af optagelsessystemet for sommeroptaget 2020.
Jeg kan desuden oplyse, at Jacob ligeledes har skrevet direkte til mig, og jeg har
sendt et svar til ham også.
18. februar 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
102327
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om kommentar til intern henvendelse af 21/1-20 fra Jacob om proceduren for kvote 1 optag, til uddannelses- og forskningsministeren
2150889_0002.png
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/2