Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del
Offentligt
2148450_0001.png
Ministeren
I brev af 13. januar 2020 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Signe Munk (SF) stillet mig følgende spørgsmål:
UFU alm. del spørgsmål 51
Vil ministeren oplyse, hvilke overvejelser ministeren gør sig i forhold til at oprette
praktikpladser i flere dele af sundhedsvæsenet i forbindelse med at uddanne flere
sygeplejersker, herunder i almen praksis, som det fremgår af Dansk Sygeplejeråds
udspil fra april 2019 ”Flere sygeplejersker nu” og hvordan har ministeren tænkt sig
at sikre den nødvendige finansiering til at oprette flere praktikpladser og sikre kom-
petente kliniske vejledere i almen praksis.
Svar
Det fremgår af bekendtgørelsen for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
§ 3 stk. 2, at tilrettelæggelsen af sygeplejerskeuddannelsens kliniske uddannelses-
forløb er et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og private og/eller of-
fentlige virksomheder. Det er uddannelsesinstitutionernes opgave at sikre, at der til
stadighed tilvejebringes det nødvendige antal praktikaftaler med private og/eller of-
fentlige virksomheder.
Aftaler om praktikpladser for studerende i professionsbacheloruddannelser indgås
som udgangspunkt på frivillig basis mellem uddannelsesinstitutionen og praktikste-
det. På en række uddannelser, herunder sygeplejerskeuddannelsen, som traditio-
nelt er rettet mod det offentlige arbejdsmarked, er der dog en lovmæssig forpligtelse
til, at statens institutioner, regionsråd, kommunalbestyrelser og private arbejdsgi-
vere, herunder selvejende institutioner, der modtager statstilskud, skal stille egnede
praktikpladser til rådighed for uddannelsesinstitutionerne, jf. §26 i lov om erhvervs-
akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Ligeledes fremgår det af bekendtgørelsen for uddannelsen til professionsbachelor i
sygepleje, at der er en række krav og forudsætninger om kvalitet, supervision og
vejledning, som skal være opfyldt, før et praktiksted kan godkendes. Det er f.eks.
en forudsætning for godkendelse af et praktiksted, at der er tilknyttet kliniske vejle-
dere, der er sygeplejersker, og som har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6
diplomuddannelse.
Der er således i dag ingen regler, der forhindrer, at sygeplejerskestuderende kan
komme i kliniske uddannelsesforløb i flere dele af sundhedsvæsenet, ligesom der i
dag også stilles høje krav til kvaliteten i det kliniske uddannelsesforløb.
10. februar 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
94213
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om at hvilke overvejelser ministeren gør sig i forhold til at oprette praktikpladser i flere dele af sundhedsvæsenet i forbindelse med at uddanne flere sygeplejersker, og hvordan den nødvendige finansiering til at oprette flere praktikpladser sikres, til uddannelses- og forskningsministeren
2148450_0002.png
For så vidt angår spørgsmålet om finansiering af praktikpladser, bemærkes det, at
det er den enkelte kommune og regions ansvar at organisere og tilrettelægge vare-
tagelsen af driftsopgaverne i sundhedsvæsenet inden for de samlede økonomiske
rammer, således også i forhold til at sørge for praktikforløb for de kommende syge-
plejersker.
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/2