UFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm., om ministeren aktivt vil arbejde for en gensidig anerkendelse af akademiske grader og eksaminer inden for Norden, til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 19. december 2019 har udvalget efter ønske fra Bertel Haarder (V) stillet

mig følgende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 45

Vil ministeren oplyse, om ministeren aktivt vil arbejde for en gensidig anerken-

delse af akademiske grader og eksaminer inden for Norden, således som det alle-

rede er tilfældet i Baltikum og Benelux?

Svar

Det er vigtigt, at der er smidig og gensidig anerkendelse af nordiske uddannelses-

kvalifikationer, og at vi sammen i Norden arbejder aktivt for at fjerne barrierer for

mobilitet i Norden.

I Baltikum og i Benelux-landene har man gennem lovgivning indført automatisk

anerkendelse af videregående uddannelser på gradsniveau.

Begrebet automatisk anerkendelse er opstået i regi af det europæiske Bologna-

samarbejde (også kaldet European Higher Education Area (EHEA)), som dækker

48 europæiske lande.

Automatisk anerkendelse af uddannelser på gradsniveau betyder, at en bachelor-

eller masteruddannelse fra ét land anerkendes på gradsniveau til at svare til en

bachelor- eller kandidatuddannelse i et andet land. Det betyder, at kandidaten der-

med har retten til at søge optag på det næste uddannelsesniveau. Det skal under-

streges, at dette ikke er en ret til at blive optaget. Det er uddannelsesinstitutioner-

nes afgørelse, hvorvidt en ansøger med en udenlandsk bacheloruddannelse opfyl-

der de specifikke adgangskrav til den søgte uddannelse, herunder om ansøger

har en relevant bacheloruddannelse i forhold til den søgte kandidatuddannelse.

Inden for Bologna-samarbejdet er der ingen anbefalinger om, hvordan automatisk

anerkendelse skal implementeres, herunder om der skal indføres lovgivning.

De nordiske anerkendelseskontorer har siden 2003 haft et tæt og intensivt samar-

bejde om såvel gensidig anerkendelse af nordiske kvalifikationer samt om aner-

kendelse af uddannelseskvalifikationer fra lande uden for Norden.

13. januar 2020

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

92917

Side 1/2

UFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm., om ministeren aktivt vil arbejde for en gensidig anerkendelse af akademiske grader og eksaminer inden for Norden, til uddannelses- og forskningsministeren

De nordiske anerkendelseskontorer har i regi af Nordisk Ministerråd i oktober

2019 udarbejdet en rapport om status og potentiale for automatisk anerkendelse i

Norden. Projektet udspringer af den reviderede Reykjavik-deklaration fra 2016,

som har til formål at skabe gensidig anerkendelse af nordiske uddannelseskvalifi-

kationer samt at arbejde hen imod automatisk anerkendelse i Norden.

Som led i det nordiske projekt blev institutionsrepræsentanter og studerende bedt

om at identificere barrierer for anerkendelse af nordiske kvalifikationer i forbin-

delse med studerendes ansøgninger om optag på uddannelser i de øvrige nordi-

ske lande. Svaret fra institutioner og studerende var, at der ikke kunne identifice-

res barrierer.

På den baggrund konkluderes det i rapporten, at der i Norden de facto eksisterer

automatisk anerkendelse. Rapporten konkluderer endvidere, at et system med de

facto automatisk anerkendelse er mere smidigt, end hvis det implementeres gen-

nem lovgivning, idet bindende aftaler vil skulle genforhandles, såfremt et land la-

ver væsentlige strukturelle ændringer i sit uddannelsessystem.

Endelig kan det fremhæves, at de nordiske lande gennem den nordiske overens-

komst om adgang til videregående uddannelse fra 1996 har forpligtet sig til, at ud-

dannelsessøgende, som er berettiget til at søge optagelse ved de videregående

uddannelser i det land, hvor den pågældende har fast bopæl, også er berettiget til

at søge optagelse ved videregående uddannelser i de andre nordiske lande.

På den baggrund mener jeg ikke, at det for nuværende vil være hensigtsmæssigt

at indføre lovgivning om automatisk anerkendelse som i Baltikum og Benelux. Det

er dog vigtigt for mig at understrege, at mobilitet og automatisk anerkendelse i

Norden er en vigtig prioritet, og at Uddannelses- og Forskningsministeriet fortsat

vil have fokus på området, både i Bologna-samarbejdet og i nordisk regi.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Med venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Side 2/2