Uddannelses- og Forskningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 43 (Alm. del):
I brev af 6. december 2019 har udvalget efter ønske fra Uffe Elbæk
(ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 43:
Vil ministeren oplyse, om ministeren vil overveje at lade en del af til-
skuddet til erhvervsskolerne gå til at lærlinge kan komme i mesterlære
ved en mester med speciale inden for de små restaureringshåndværk i
form af enten tilskud eller decideret økonomisk støtte til mesteren? Det
vil give de ofte aldrene mestre incitament til at tage en lærlinge og oplære
lærlingen med den fornødne viden, som der skal til for at uddanne flere
inden for de små restaureringshåndværk, hvilket erhvervsskolerne hver-
ken har kompetencer, ressourcer eller viden til.
Svar:
Der findes allerede i dag tilskud til arbejdsgivere, der tager elever fra er-
hvervsuddannelserne i lære. Når lærlingen er på skoleophold, får arbejds-
giveren således lønrefusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
(AUB).
Denne mulighed for lønrefusion omfatter også de arbejdsgivere, der
ansætter lærlinge i såkaldt ny mesterlære. Ny mesterlære er en lærlingeaf-
tale, hvor elevens grundforløb på en erhvervsskole erstattes helt eller
delvist af praktisk oplæring hos en arbejdsgiver
–
en mester. Såfremt dele
af grundforløbet foregår på skolen, modtager arbejdsgiveren lønrefusion
fra AUB efter de almindelige regler. De faglige udvalg bestående af ar-
bejdsmarkedets parter har dog besluttet, at visse erhvervsuddannelser
ikke kan gennemføres som ny mesterlære.
Da muligheden for mesterlære således allerede eksisterer, har regeringen
ikke planer om at ændre på tilskudsmodellen.
Regeringen er generelt optaget af at sikre, at der i de kommende år opret-
tes det nødvendige antal lærepladser til eleverne på erhvervsuddannelser-
ne, så Danmark også fremover kan uddanne dygtige faglærte.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
3. januar 2020
Sags nr.:19/19213