Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del
Offentligt
2126070_0001.png
17. december 2019
J.nr. 2019 - 11535
Til Folketinget
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 41 af 6. december 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
UFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om, hvad udgifterne vil være, hvis modtagere af SU blev berettiget til befordringsfradrag, til skatteministeren
2126070_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad udgifterne vil være, hvis modtagere af SU blev berettiget til
befordringsfradrag? Vil ministeren samtidig oplyse, hvad udgifterne til ordningen med ki-
lometerpenge er i dag?
Svar
SU anses ikke for en erhvervsmæssig indtægt, hvorfor der efter gældende regler ikke gives
befordringsfradrag for udgifter ifm. studieaktivitet. Studerende med erhvervsmæssig ind-
komst ved siden af studiet har efter almindelige regler adgang til befordringsfradrag mel-
lem bopæl og arbejdsplads. Elever i lønnet praktik har ligeledes adgang til befordringsfra-
drag.
Indførelse af et skattemæssigt fradrag for studerendes udgifter til transport mellem hjem
og uddannelsessted vil betyde et brud med det grundlæggende skatteretlige princip om, at
der kun gives fradrag for udgifter til indkomstens erhvervelse.
De fleste SU-berettigede vil være berettiget til befordringstillæg for personer med lave
indkomster, hvis forslaget indføres. Derudover er der en del af SU-modtagerne, hvis ind-
komst ligger tæt på personfradraget, hvorfor ikke alle vil kunne udnytte befordringsfra-
draget fuldt ud.
Forudsættes det, at ca. 70.000 studerende vil kunne benytte befordringsfradraget (samlet
transport til og fra uddannelsesstedet på mere end 24 km/dag) fuldt ud, og den gennem-
snitlige afstand mellem hjem og uddannelsesinstitution er 25 km, skønnes det umiddel-
bare mindreprovenu ved forslaget at være ca. 250 mio. kr. årligt.
Det bemærkes, at skønnet er hæftet med væsentlige usikkerheder. Det skal blandt andet
ses i lyset af, at en kortlægning af studerendes gennemsnitlige afstand mellem hjem og ud-
dannelsesinstitution ikke umiddelbart er tilgængelig.
Der er ikke indregnet administrative omkostninger i skønnet. Det bemærkes i den forbin-
delse, at der på mange uddannelsesinstitutioner ikke bliver registreret fremmøde, hvilket
gør det vanskeligt at kontrollere om de studerende har været på uddannelsesstedet den
pågældende dag.
Studerendes brug af offentlig transport mellem hjem og uddannelsessted tilgodeses gen-
nem en rabatordning. Studerende, der ikke har mulighed for at benytte offentlig trans-
port, har således adgang til kilometerpenge efter de første 24 km/dag.
Det fremgår af finanslovens § 19.83.03.20, at der blev udbetalt 145,7 mio. kr. i kilometer-
penge i forbindelse med befordring til videregående uddannelser i 2018.
Side 2 af 2