Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del
Offentligt
2129115_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 5. december 2019 har udvalget efter ønske fra Ulla Tørnæs (V) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 39
Vil spørgeren kommentere fortrolig henvendelse af 5. december 2019 om SU-reg-
lerne, jf. UFU alm. del
fortrolig bilag 40.
Svar
Den konkrete henvendelse, som omtales i spørgsmålet, omhandler SU-reglernes
krav om studieaktivitet i situationer, hvor studerende skifter uddannelsessted.
Vi har i Danmark et SU-system, som vi kan være stolte af. Jeg synes grundlæg-
gende, at det er klogt, at der er indeholdt et krav om studieaktivitet i reglerne på
området - studerende skal selvfølgelig bestræbe sig på fremgang i deres uddan-
nelsesforløb. Men jeg mener samtidig, at SU-systemet skal kunne rumme, at man
som studerende i en periode kan få brug for ikke at følge et snorlige forløb.
Derfor er jeg også glad for, at SU-reglerne ud over kravet om studieaktivitet også
giver plads til forsinkelse for den enkelte, uden at man skal frygte for ens økonomi-
ske grundlag. I dag er det sådan, at studerende, der er startet på en videregående
uddannelse den 1. juli 2016 eller senere, er studieaktive, når de ikke er mere end
6 måneder (svarende til 30 ECTS) forsinket i deres uddannelse.
I situationer, hvor en studerende skifter uddannelsessted, er det efter SU-reglerne
afgørende, om der sker et skift i uddannelse eller blot uddannelsessted. En stude-
rende, som ønsker at fortsætte (eller starte forfra på) sin uddannelse på et andet
uddannelsessted, skal søge om SU til uddannelsen på det nye uddannelsessted. I
forbindelse med ansøgningen skal det nye uddannelsessted tage stilling til, om
den studerende har læst på uddannelsen før, dvs. om der er tale om den samme
uddannelse.
Er der tale om samme uddannelse, skal SU-klipforbruget videreføres. Det betyder,
at de SU-klip, den studerende har brugt på uddannelsen, skal overføres til det nye
uddannelsessted, ligesom ECTS også overføres til uddannelsen på det nye ud-
dannelsessted. Hvis der derimod er tale om en ny uddannelse, som den stude-
rende ikke tidligere har læst på, skal SU-klipforbruget ikke videreføres.
20. december 2019
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
85159
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om kommentar til fortrolig henvendelse af 5/12-19 om SU-reglerne, til uddannelses- og forskningsministeren
2129115_0002.png
Jeg har som minister ikke mulighed for at gå ind i den konkrete sag, men det er
vigtigt for mig, at de studerende kender deres rettigheder. Derfor vil jeg også op-
fordre til, at studerende følger den klagevejledning, som fremgår af ens SU-afgø-
relse, hvis man er uenig i den.
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/2