Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del
Offentligt
2113126_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 31. okt. 2019 har udvalget efter ønske fra Sikandar Siddique (ALT) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 25
Vil ministeren redegøre for, hvordan offentligt ansat frontpersonale såsom lærere,
pædagoger, politi, socialrådgivere, sundhedspersonale og psykologer i dag ud-
dannes til opgaven med at opdage og handle på mistanke om vold i nære relatio-
ner?
Svar
For de nævnte velfærdsuddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet
gælder det, at identificering af sociale problemer og mistrivsel i større eller mindre
grad adresseres i videns-, færdigheds- og kompetencemålene i de enkelte uddan-
nelsesbekendtgørelser.
Det fremgår således af bekendtgørelsen for pædagoguddannelsen, at den stude-
rende skal have viden om ”risikofaktorer
og signaler på mistrivsel hos børn, unge
og voksne”.
Derudover skal den studerende kunne ”identificere
og reagere på
børn, unge og voksne, der viser tegn på mistrivsel i pædagogisk praksis”.
Af bekendtgørelsen for læreruddannelsen fremgår det bl.a., at den studerende
skal have viden om
”attribuering,
herunder viden om sociale problemer, konflikt-
håndtering og mobning”.
For socialrådgiveruddannelsen fremgår det af bekendt-
gørelsen,
at den studerende skal have viden om ”sociale
problemer og deres år-
sager”.
Læringsmålene i sygeplejerskeuddannelsen er formuleret bredt og forholder sig
kun indirekte til identificering af sociale problemer og mistrivsel, herunder står der
bl.a., at den uddannede skal kunne
”indgå
empatisk, etisk og refleksivt i sygepleje-
situationer og patient/borger situationer præget af forskellige kulturelle, professi-
onsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver, samt in-
tervenere inden for rammerne af gældende kodeks og lovgivning nationalt og in-
ternationalt”.
For universitetsuddannelserne, herunder uddannelsen til psykolog, gælder det, at
universiteterne har fagligt selvstyre og tilrettelægger de enkelte uddannelser inden
for de i lovgivningen fastsatte rammer. Indholdet i bachelor- og kandidatuddannel-
serne i psykologi på universiteterne fremgår af uddannelsernes studieordninger.
Universiteternes udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf
27. november 2019
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
74846
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 25: MFU spm. om, hvordan offentligt ansat frontpersonale uddannes til opgaven med at opdage og handle på mistanke om vold i nære relationer, til uddannelses- og forskningsministeren
2113126_0002.png
sker bl.a. på baggrund af drøftelser med autorisationsmyndigheder. Der kan op-
nås autorisation som psykolog efter reglerne i lov om psykologer m.v. Ud over den
relevante kandidatuddannelse kræver en autorisation en af Psykolognævnet nær-
mere bestemt supplerende praktisk uddannelse af 2 års varighed.
Børne- og Undervisningsministeriet har leveret bidrag for så vidt angår uddannel-
serne til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper. I bidraget
fremgår det, at:
”I uddannelsen til social-
og sundhedshjælper er der fokus på at handle fagligt be-
grundet på observerede ændringer i borgerens fysiske, psykiske og sociale sund-
hedstilstand samt at fagligt dokumentere og handle i overensstemmelse med reg-
ler om oplysningspligt. Social- og sundhedshjælperelever lærer desuden at ar-
bejde motiverende og anvende kommunikation som et redskab til at skabe et pro-
fessionelt og tværfagligt handlerum samt at skabe et konfliktdæmpende og volds-
forebyggende miljø gennem anvendelse af viden om redskaber til at forebygge ud-
adreagerende adfærd og magtanvendelse.
I uddannelsen til social- og sundhedsassistent er der fokus på tidlig opsporing af
ændringer i borgerens eller patientens sundhedstilstand, herunder at dokumentere
og formidle observationer. Social- og sundhedsassistenter lærer at anvende viden
om sundhedspædagogiske tilgange, professionel kommunikation samt konflikt-
håndtering til at håndtere udadreagerende adfærd og forebygge vold fx hos bor-
gere og patienter med psykisk sygdom, herunder demens, i krise eller sorg. ”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet,
der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at der i temaet
Vold, Færdsel og Politiidentitet på politiud-
dannelsens tredje semester indgår undervisning i emnet vold i nære relationer ud
fra både et samfundsfagligt og et politifagligt perspektiv.
Det samfundsfaglige perspektiv udgør to lektioner á to timer. Her undervises de
studerende i temaet vold, hvor analyser af forskellige typer for vold gennemgås.
De undervises blandt andet i, hvilke former for vold, der kan opstå i nære relatio-
ner, og de studerende lærer i den forbindelse at være opmærksom på, at der kan
være forskel på vold, der opstår pludseligt, og som kan betegnes som emotionel
vold, og vold der har en mere systematisk og gentagende karakter, som handler
om at have kontrol og magt over andre mennesker.
I den politifaglige del undervises der bl.a. i Rigsadvokatens meddelelser om sam-
livsrelateret vold, og undervisningen sættes ind i en sagsbehandlingsmæssig kon-
tekst. Der indgår heri afhøringslære på rapportniveau, mens den mere operative
håndtering af den svære afhøringssituation allerede indgår på uddannelsens før-
ste semester, hvor der er et særligt tema om den sårbare forurettede. Dermed er
de studerende klædt bedre på til de praktiske afhøringssituationer, de møder un-
der den praktiske del af uddannelsen, særligt under den tre måneders uddannel-
sesturnus i efterforskning og videre sagsbehandling. De studerende modtager ca.
to timers undervisning i denne del.”
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 2/2