Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 2. oktober 2020 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 199
Anerkender ministeren, at unge mennesker henter inspiration til uddannelse mange
forskellige steder fra, og at reklamer i busser eller tog kan være en af mulighederne
for at nå de unge og f.eks. oplyse dem om en uddannelsesinstitution i en mindre
kendt by, om de muligheder, der ligger i at blive uddannet til pædagog eller syge-
plejerske m.v.? Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd den 29. september
2020, jf. samrådsspørgsmål D.
Svar
Unge mennesker kan hente inspiration til uddannelse mange forskellige steder. Men
som vi i Socialdemokratiet også sagde inden valget, mener regeringen ikke, at vores
uddannelser hvert år skal bruge millioner af skattekroner på reklamer for at tiltrække
de samme unge. Det er det, vi nu følger op på politisk.
I regeringens udspil til en flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden er der
ikke lagt op til at reducere alle de tidligere opgjorte midler til markedsføring, da det
f.eks. stadig skal være muligt at afholde åbent hus mv.
Hertil kommer, at de studerende har mulighed for at benytte sig af vejledningsiniti-
ativer som Studievalg Danmark, Uddannelsesguiden mv, til at gøre opmærksom på
uddannelsesinstitutioner i en mindre kendt by, og mulighederne forbundet med for-
skellige uddannelser, hvilket bidrager til et oplyst studievalg.
20. oktober 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
177576
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/1