Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del
Offentligt
2109676_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 25. oktober 2019 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udvalget
(MFU) René Christensen (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del. spørgsmål 17
Vil ministeren kommentere artiklen ”21-årige
Karina føler sig fanget i SU bureau-
krati” bragt i Folketidende den 19. oktober 2019? Vil ministeren i forlængelse heraf
oplyse, om ministeren mener, at der skal yderligere dokumentation til, at der i den
konkrete sag er tale om et fuldtidsstudium?
Svar
Jeg kan kun støtte, at unge mennesker vil ud i verden og tage en del af eller hele
deres uddannelse i udlandet. Det giver nye faglige og sociale perspektiver, som er
gode at have med i bagagen, når de vender hjem igen. Jeg kan derfor godt forstå,
at det kan være frustrerende, når man ikke kan få godkendt lige præcis den ud-
dannelse, som man gerne vil gå på.
Det er dog helt centralt, at dansk SU og udlandsstipendium udbetales på et doku-
menteret korrekt grundlag
også i udlandet.
Jeg kan som minister ikke gå ind i den konkrete personsag, som omtales i spørgs-
målet, og kan dermed heller ikke gå ind i, hvor lidt eller hvor meget dokumentation
der skal til, for at Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, der administre-
rer SU-reglerne, kan afgøre sagen.
Generelt kan jeg dog om SU-reglerne oplyse, at uddannelser i udlandet skal op-
fylde en række betingelser for at blive godkendt som støtteberettigende. Det er
blandt andet en betingelse, at uddannelsen er tilrettelagt på fuld tid, dvs. er norme-
ret til 60 ECTS pr. år eller
i lande uden for Bolognaaftalen
lever op til uddan-
nelsesinstitutionens egen fuldtidsnorm. Baggrunden for kravet om fuld tid er, at
udenlandske uddannelser skal leve op til de samme krav som tilsvarende danske
uddannelser, der er støtteberettigende.
Det er den studerende selv, der som ansøger har kontakten til den udenlandske
udbyder af uddannelsen og som skal dokumentere, at uddannelsen er tilrettelagt
på fuld tid. Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte yder generel vejled-
ning til de studerende via su.dk, e-mail og telefon i forhold til hvilken dokumenta-
tion, der er nødvendig for, at en ansøgning kan vurderes.
21. november 2019
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
76017
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 17: MFU spm. om at kommentere artiklen 21-årige Karina føler sig fanget i SU bureaukrati bragt i Folketidende den 19. oktober 2019, til uddannelses- og forskningsministeren
2109676_0002.png
Styrelsen har oplyst, at der er godkendt flere uddannelser i Japan til SU og even-
tuelt udlandsstipendium.
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/2