Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 2. september 2020 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen
Dahl (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
UFU alm. del spørgsmål 167
Vil ministeren redegøre for den stigning i statens uddannelsesstøtte (SU), som
fremgår af regeringens finanslovsudspil 2021 herunder oplyse, om årsagen til stig-
ningen skyldes regeringens lovforslag om ændring af lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse og lov om erhvervsuddannelser, som fra 2021 vil betyde
øgede SU-udgifter til flygtninge og deres familiesammenførte?
Svar
Stigningen i stipendieudgifterne fra 2020 til 2021 skyldes primært opregningen fra
2020-prisniveau til 2021. Som det fremgår af regeringens finanslovsforslag 2021,
stiger udgifterne fra 21.312 mio. kr. til 21.332 mio. kr. Af stigningen på de ca. 20
mio. kr. kan 6,9 mio. kr. henføres til, at flygtninge under udlændingelovens § 7.
stk. 3, dvs. flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus, har fået adgang til gratis
uddannelse.
Den gratis uddannelse dækker både erhvervsuddannelse fra 1. januar 2021 og vi-
deregående uddannelser fra 1. juli 2020 og giver ret til SU. De 6,9 mio. kr. er før
tilbageløb af skatter og afgifter og modregning af andre offentlige ydelser, der bort-
falder ved SU-berettigelse. Efter tilbageløb og modregning af andre offentlige ydel-
ser er der en nettoudgift på -0,8 mio. kr.
Med venlig hilsen
30. september 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
$dossier_documentnumber$
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/1