Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 26. august 2020 har udvalget efter ønske fra Tommy Ahlers (V) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 160
Vil ministeren oplyse om status for opfølgning på rapporten ”Ten steps, and a leap
forward: taking Danish innovation to the next level”, herunder redegøre for ministe-
rens holdning til anbefalingerne? Svaret bedes opstillet i en tabel, hvor der for hver
anbefaling redegøres for ministerens holdning til anbefalingen, hvilke initiativer der
er eller forventes igangsat, og hvad tidsperspektivet er?
Svar
Det internationale ekspertpanel, der i november 2019 udgav rapporten ”
Ten
steps,
and a leap forward: taking Danish innovation to the next level”,
konkluderer,
at Danmark overordnet har et velfungerende innovationssystem, men potentiale
for meget mere, når det kommer til at omsætte styrker til konkrete resultater.
Flere indikatorer antyder eksempelvis, at Danmarks høje forsknings- og udvik-
lingsinvesteringer ikke bliver omsat til kommercielle resultater, og at Danmark har
en relativt mindre andel af salg af innovative produkter. Derudover har Danmark
ikke nævneværdigt forbedret sin innovationsevne i de senere år, mens sammen-
lignelige lande er gået frem.
Panelet anbefaler, at Danmark bør sætte en klar strategisk retning, der kan løfte
innovationen til et nyt niveau og fastholde Danmark som et attraktivt land at place-
re forskning og udviklingsaktiviteter i.
Jeg er meget enig. Og jeg var og er meget begejstret for anbefalingerne. Der
manglede en samlet strategisk retning for forsknings- og innovationsindsatsen, da
jeg trådte til.
Fra dag ét som minister har jeg haft en meget klar ambition for forsknings- og
innovationsområdet. Jeg ser den grønne omstilling som et af de helt primære mål
for dansk forskning og innovation. Forskning og innovation er helt afgørende for,
at vi kan finde løsninger på de udfordringer, vores samfund står over for.
23. september 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
168529
Side 1/2