Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del
Offentligt
2247597_0001.png
Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 24. august 2020 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 159
Vil ministeren redegøre for reglerne om priser for undervisningsgebyr på åbent
universitet i København og videre oplyse, hvorfor universitetet har fordoblet under-
visningsgebyret fra 250 kr. pr. ECTS-point til 500 kr.?
Svar
Jf. universitetsloven opkræver universiteterne delvis betaling for deltagelse i un-
dervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under del-
tidsuddannelse, hvortil der ydes delvis tilskud af staten. Universitetet skal udar-
bejde et beregningsgrundlag til brug ved fastsættelsen af deltagerbetaling, og del-
tagerbetalingen må sammen med et eventuelt tilskud ikke overstige omkostnin-
gerne.
Det er en betingelse for, at universitetet kan få tilskud, at udbuddet af deltidsud-
dannelse er annonceret offentligt, og at en række oplysninger, herunder deltager-
betalingens størrelse, er offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside fra
annonceringstidspunktet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Københavns Universitet om baggrunden for beslutnin-
gen om at hæve deltagerbetalingen.
Københavns Universitet oplyser, at universitetet skal fastsætte deltagerbetalingen
på efter/videreuddannelser, så den afspejler de omkostninger, der er forbundet
med at gennemføre aktiviteten. På Det Humanistiske Fakultet har man for nyligt
gennemgået prissætningen og fundet anledning til at justere prisen fra 250 kr. til
500 kr. pr. ECTS. Universitetet bemærker, at prissætningen på kurserne på ef-
ter/videreuddannelse på Det Humanistiske Fakultet ikke har været justeret gen-
nem flere år, og at deltagerbetalingen selv efter de nye justeringer ligger lavere
end på de fleste andre sammenlignelige aktiviteter på øvrige universiteter. Univer-
sitetet har oplyst, at prisændringen blev udmeldt den 13. marts 2020.
Jeg henholder mig til udtalelsen fra Københavns Universitet.
21. september 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
165576
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om priser for undervisningsgebyr på åbent universitet i København, til uddannelses- og forskningsministeren
2247597_0002.png
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/2