Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del
Offentligt
2105912_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 17. oktober 2019 har udvalget efter ønske fra Ulla Tørnæs (V) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 15
Vil ministeren bekræfte, at der ikke var tale om et loft over engelsksprogede ud-
dannelser, som det ellers fremgår af forståelsespapiret ”Retfærdig retning for
Danmark”, da den tidligere regering reducerede antallet af pladser på engelsk-
sprogede uddannelser, jf. Uddannelses- og Forskningsministeriets pressemedde-
lelse af 23. august 2018 ”Flere internationale studerende skal blive og arbejde i
Danmark efter studierne”?
Svar
VLAK-regeringen meldte i august 2018, at den ønskede at reducere tilgangen af
engelsksprogede studerende til universitets- og diplomingeniøruddannelser i stør-
relsesordenen 1.000-1.200 personer. Baggrunden var analyser, der viste lav be-
skæftigelse og hurtig udrejsetilbøjelighed for internationale studerende på en ræk-
ke uddannelser og stigende SU udgifter til internationale studerende.
Reduktionen skulle ske på seks ud af otte universiteter og på professionshøjsko-
len Via University College’s
diplomingeniøruddannelser.
Hver af de pågældende
institutioner fik et måltal for reduktionen. Måltallet var baseret på beregninger af de
engelsksprogede dimittenders beskæftigelse i Danmark.
Der var for de enkelte
institutioner metodefrihed i tilgangen til at håndtere justeringen med fokus på uddan-
nelser, hvor beskæftigelsen er lav blandt de engelsksprogede dimittender.
Det er ikke muligt for institutionerne at regulere optaget af engelsksprogede stude-
rende direkte, da institutionerne skal optage de mest kvalificerede ansøgere uan-
set deres nationalitet. Det der kan reguleres er antallet af engelsksprogede stu-
diepladser.
For at realisere den ønskede reduktion, valgte de pågældende institutioner at ned-
lægge ca. 2.400 engelsksprogede
studiepladser.
Det blev gjort via en kombination
af dimensionering, nedlæggelser af hele uddannelser eller omlægning til dansk.
Det blev skønnet, at dette ville reducere tilgangen med ca. 1.000 engelsksprogede
studerende. Dog med den forståelse, at det endelige optag bl.a. ville afhænge af
ansøgernes antal, sammensætning og kvalifikationer.
14. november 2019
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
71958
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om der ikke var tale om et loft over engelsksprogede uddannelser, som det ellers fremgår af forståelsespapiret Retfærdig retning for Danmark, da den tidligere regering reducerede antallet af pladser på engelsksprogede uddannelser, til uddannelses- og forskningsministeren
2105912_0002.png
Grundet gode beskæftigelsestal skulle ITU og DTU ikke reducere optaget for
2019, men de blev på et møde i ministeriet bedt om ikke at øge deres optag af
engelsksprogede studerende, med mindre der var et solidt grundlag for det.
Det blev endvidere aftalt med institutionerne, at når tilpasningen for 2019 var på
plads, så skulle behovet for fremtidig vækst i optaget på udvalgte uddannelser
drøftes med institutionerne, bl.a. inden for STEM-området, og der skulle således
ses på muligheden for, at universiteterne kunne øge optaget af engelsksprogede
studerende på efterspurgte uddannelser med lav ledighed og skrue ned for opta-
get på mindre efterspurgte uddannelser.
Med venlig hilsen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 2/2