Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del
Offentligt
2229712_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 10 juli 2020 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Kristian Hegaard (RV) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 139
Vil ministeren oplyse, om det er i overensstemmelse med FN’s Handicapkonventi-
on og lov om forbud mod forskelsbehandling at nægte en person med handicap at
studere på konkrete videregående uddannelser på grund af handicap, selvom
personen har tilstrækkeligt karaktergennemsnit, idet der henvises til artiklen
”Han-
dikappet superstudent har fået afslag på flere studier” fra www.tv2.dk den 9. juli
2020?
Svar
Der skal være plads i det danske uddannelsessystem til studerende med handicap
og systemet skal kunne rumme, at der kan tages individuelle hensyn til den en-
kelte studerende og de udfordringer, som et handicap giver. Vi skal i videst muligt
omfang stille studerende med handicap lige med andre studerende.
I forhold til optag på de videregående uddannelser, så skal alle ansøgere
uaf-
hængigt af et evt. handicap
opfylde de gældende adgangskrav for at være kvali-
ficeret til uddannelsen. Det betyder, at alle ansøgere skal have en bestået gymna-
sial eksamen eller tilsvarende, opfylde de specifikke adgangskrav (f.eks. gymnasi-
ale fagniveauer) og eventuelle karakterkrav. Optagelse kan desuden forudsætte
beståelse af en adgangsprøve. Adgangskravene er et signal til ansøgerne om,
hvilke faglige forudsætninger der er nødvendige for at kunne påbegynde uddan-
nelsen. Kravene er ens for alle ansøgere.
En uddannelsessøgendes eventuelle handicap har ikke betydning for muligheden
for at blive optaget på en videregående uddannelse, hvorfor det er vurderingen, at
optagelsessystemet ikke er i uoverensstemmelse med FN’s
Handicapkonvention
eller Lov om forbud mod forskelsbehandling.
Jeg kan som minister ikke gå ind i den konkrete sag, som der refereres til i artiklen
www.tv2.dk
fra den 9. juli 2020. Jeg kan dog oplyse generelt, at der kan være
tilfælde, hvor der er obligatoriske fagelementer i en uddannelse, som kan vise sig
meget vanskelige at gennemføre med et givent handicap, hvilket kan få betydning
for, hvorvidt den enkelte kan færdiggøre uddannelsen
også selvom denne opfyl-
der de gældende adgangskrav. Når man uddanner sig til en bestemt profession,
7. august 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
159390
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om det er i overensstemmelse med FN’s Handicapkonvention og lov om forbud mod forskelsbehandling at nægte en person med handicap at studere på konkrete videregående uddannelser på grund af handicap, til uddannelses- og forskningsministeren
2229712_0002.png
f.eks. læge, skal man også igennem praktiske øvelser og klinikophold på et hospi-
tal på bachelordelen. Da der er tale om obligatoriske fag, som skal gennemføres
af den studerende, kan universitetet ikke dispensere fra det. Selv om det i sig selv
ikke har noget med adgangen til optag at gøre, kan det selvfølgelighave betydning
for, hvordan uddannelsesinstitutionen vejleder en ansøger med et handicap i for-
hold til en konkret uddannelse.
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/2