UFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 127: Spm. om stipendiesatser og lånemuligheder i kroner og øre for en udeboende studerende på en videregående uddannelse i de nordiske lande, til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 2. juli 2020 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 127

Vil ministeren redegøre for hhv. stipendiesatser og lånemuligheder i kroner

og øre for en udeboende studerende på en videregående uddannelse i de

nordiske lande? Ministeren bedes opgøre det i en tabel.

Svar

Det er generelt vanskeligt at sammenligne støttesystemer og ydelsesniveauer

lande i mellem, og en lang række forskellige parametre skal tages i betragtning,

hvis målet er at kunne vurdere opbygning og sammensætning af forskellige støtte-

systemer.

Også i de nordiske lande er der væsentlige forskelle på landenes studiestøttesy-

stemer. Der er f.eks. forskel på, om stipendiedelen af støtten er skattepligtig, og

hvor lang tid man kan modtage studiestøtte. Samtidig kan grundstøtten, dvs. det

basale stipendium og mulige studielån, i mange tilfælde suppleres med særlige til-

læg og supplerende lånemuligheder afhængig af den studerendes forhold. At

sammenligne studiestøtten på tværs af landene ved blot at se på satserne for sti-

pendie og lån, giver derfor kun et begrænset billede.

Studiestøtten gives for at sikre studerende en vis levestandard, hvorfor forskelle i

leveomkostninger landene i mellem påvirker støtteniveauet. Dertil kommer, at stu-

derende kan have forskellig adgang til andre ydelser, som fx boligstøtte eller støtte

til befordring, hvilket også vanskelliggør en direkte sammenligning af landenes

støtteniveauer.

Følgende tabel opsummerer stipendiesatser og lånemuligheder i de nordiske

lande.

Periode med støtte pr. år og månedlig grundstøtte for udeboende på en videregående ud-

dannelse, før skat, DKK, 2019

Danmark

Periode med

støtte per år

12 mdr.

Sverige

40 uger

Norge

10,75 mdr.

Finland

9 mdr.

Island

9 mdr.

18. august 2020

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

154297

Side 1/2

UFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 127: Spm. om stipendiesatser og lånemuligheder i kroner og øre for en udeboende studerende på en videregående uddannelse i de nordiske lande, til uddannelses- og forskningsministeren

Stipendie

Muligt lån

I alt

6.166

3.155

9.321

2.547

5.857

8.405

3.242

4.863

8.105

1.869

4.854

6.723

N/A

10.360

Anm.:

Kilde:

Støttesatserne gælder grundsatsen, der skal dække bolig- og leveomkostninger.

Anvendte valutakurser er per ultimo 2018 (DKK pr. 100 enheder): 72,66 SEK, 74,87 NOK,

746,73 EUR og 5,61 ISK.

Stipendier er kun skattepligtige i Danmark og Finland. I Finland betaler studerende, der ikke

har erhvervsarbejde, dog i praksis ikke skat af stipendiet på grund af det såkaldte stipen-

diefradrag (studiepenningsavdraget). I Danmark bruger studerende uden erhvervsarbejde ty-

pisk deres bundfradrag i forbindelse med udbetaling af stipendier.

Studerende i Norden - studiestøtte og økonomi - 2. udgave, publiceret 15. oktober 2019

(https://ufm.dk/publikationer/2019/studerende-i-norden-studiestotte-og-okonomi-2-udgave)

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Særligt vedrørende Norge

I Norge har man siden studieåret 2015/2016 udvidet den årlige støtteperiode fra

10 måneder til 11 måneder, hvormed det maksimale årlige støttebeløb øges med

10 pct. Dette indfases med en udvidelse på en uge om året fra 2015/2016 til

2019/2020. I 2018/19 var støtteperioden således 10,75 måneder og i 2019/20 vil

den være 11 måneder.

For Norge gælder desuden, at de første 40 pct. af de studerendes studielån (om-

gjøringslånet) kan konverteres til et stipendie, hvis den studerende a) er udebo-

ende, b) ikke overstiger de gældende grænser for indkomst og formue og c) be-

står sin uddannelse. 25 pct. af lånet konverteres til stipendie på baggrund af

beståede ECTS-point i uddannelsen, mens 15 pct. først kan konverteres, når den

studerende har gennemført sin uddannelse. I tabellen er antallet af støttemodta-

gere med studielån opgjort som andelen, der søger lån ud over de første 40 pct.,

der kan konverteres til stipendie.

Særligt vedrørende Island

Per 1. juli 2020 har Island indført et nyt lånesystem, der reducerer lånebeløbets

hovedstol, hvis den studerende færdiggør sin uddannelse inden for en given peri-

ode. Forældre under uddannelse kan desuden fremadrettet modtage

’børnebidrag’

som rent tilskud, hvor det tidligere blev givet som lån.

Med venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Side 2/2