Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del
Offentligt
2221295_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
1. juli 2020
I brev af d. 4. juni 2020 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udvalget
(MFU) Peter Juel-Jensen (V) stillet mig følgende spørgsmål:
UFU alm del spørgsmål nr. 112
Københavns Professionshøjskole har nedlagt den lokale stilling på Bornholm som
uddannelsesleder. Ledelsen af pædagog- og læreruddannelsen på Bornholm skal
fremover varetages i København. Mener ministeren, at beslutning taget af Køben-
havns Professionshøjskole om at nedlægge den lokale stilling som uddannelses-
leder på Bornholm er i forlængelse af intentioner om forlagt uddannelse, jf. Born-
holms Tidende den 29. Maj 2020?
Svar
Regeringen ønsker at styrke uddannelsesmulighederne uden for de store byer,
bl.a. ved at understøtte tættere samarbejdsrelationer mellem uddannelsessteder,
kommuner, virksomheder mv. Professionshøjskolerne har regional dækningsfor-
pligtigelse. Det vil sige, at professionshøjskolerne skal dække behovet for udbud
af videregående uddannelser i den region, hvor professionshøjskolen hører
hjemme.
Beslutninger om institutionernes interne organisering træffes af institutionsledel-
serne. Det er institutionsledelserne, der bedst kan vurdere, hvilken organisering
der understøtter formålet om at sikre en høj standard i den faglige udvikling af
uddannelserne mest hensigtsmæssigt.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har derfor til brug for besvarelsen af
spørgsmålene bedt Københavns Professionshøjskole (KP) redegøre for sagen, jf.
vedlagte bilag 1.
Det fremgår af notatet fra
KP, at det primære formål med KP’s nye organisering er
at sikre en høj standard i den faglige udvikling af uddannelserne. Det fremgår
endvidere, at KP’s ambition
er, at uddannelserne på Bornholm fortsat skal være et
stærkt lokalt uddannelsessted med et attraktivt studiemiljø og en nærværende
ledelse. Dette skal bl.a. imødekommes ved, at de nye uddannelsesledere løbende
skal være til stede på Bornholm, ligesom de ansvarlige institutchefer vil være i tæt
og systematisk dialog med Bornholms Regionskommune.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
144863
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 118: MFU spm., om personale og studerende har en uddannelsesleder på Bornholm i fremtiden, til uddannelses- og forskningsministeren
2221295_0002.png
Jeg har taget KPs redegørelse for sagen til efterretning.
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/2