Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 6. december 2019 har udvalget efter ønske fra Ulla Tørnæs (V) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelse af 5. december 2019 fra Konservative
Studerende på Københavns Universitet om at sikre ytringsfriheden på universite-
terne, jf. UFU alm. del - bilag 41
Svar
Når demokratiske valghandlinger ikke foregår frit og åbent, så er det alvorligt. Det
er uanset, om det er valg til Folketinget eller valg til studienævn.
Det vækker bekymring, når opstillede kandidater bliver forhindret i at komme til
orde, fordi der er nogle som ikke bryder sig om deres budskaber og ikke ønsker at
følge reglerne i vores demokrati. Man går ikke rundt og hiver andres plakater ned.
Det er ulovligt. Og det er ikke den måde, man gør det på i et demokrati i et land
som vores. Det har jeg ærlig talt en forventning om, at universitetsstuderende godt
ved, og det tror jeg da også, at det store flertal gør.
Konservative Studerende sætter dette hærværk ind i en bredere diskussion om,
hvorvidt det frie ord og den åbne samtale må vige for krænkede følelser.
Det var en diskussion vi også havde i Folketinget i forbindelse med forespørgsels-
debat F5 om Nysprog. Det var og er min holdning, at vi godt kan vise hensyn over
for hinanden uden at gå på kompromis med den frie tanke, det frie ord, den frie
forskning og nu altså også den frie demokratiske debat.
Universitetet skal være et sted, hvor meninger og holdninger brydes. Universitetet
må aldrig blive et ekkokammer, hvor vi kun præsenterer verden fra én side. At
blive udfordret på vores verdenssyn, er essensen af at studere på et universitet.
18. december 2019
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
85290
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/1