Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del
Offentligt
2219508_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 27. maj 2020 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 109
Vil ministeren kommentere henvendelse fra Konservative Studerende på Køben-
havns Universitet om at sikre ytringsfriheden på universiteterne, jf. UFU alm. del -
bilag 41 og 128 (internt).
Svar
Jeg kan, som mange andre, blive bekymret, når jeg læser om en lukket og eksklu-
derende debatkultur blandt studerende på landets højere læreranstalter. En kultur,
hvor nogle studerende ikke kan tåle at blive udfordret på deres holdninger, hvor
nogle føler et behov for at lukke upopulære synspunkter ned, og hvor studerende
oplever at blive isoleret,
fordi de ikke mener ”det rigtige.”
Det hører ikke hjemme på et universitet. Jeg har en forventning om, at man som
studerende er åben over for synspunkter, som adskiller sig fra sine egne, og at
man imødegår dem med argumenter og fakta, ikke med udskamning og eksklusi-
on. Man skal gå åbent og fordomsfrit til sit fag, til sin empiri og til sine medstude-
rendes synspunkter.
Det er helt afgørende, at universitetet er og vedbliver med at være et sted, hvor
alle spørgsmål kan stilles, og hvor svarene ikke er givet på forhånd.
Jeg vil derfor gå i dialog med universiteterne om, hvordan de oplever denne pro-
blematik, og hvordan jeg som minister kan hjælpe dem med at styrke de stude-
rendes akademiske dannelse og grundfæste den akademiske frihed.
Der henvises desuden til mit svar på UFU alm. del spm. 40, hvor jeg redegjorde
for mine synpunkter ift. henvendelsen fra Konservative Studerende fra den 5. de-
cember 2019 (jf. UFU alm del bilag 41).
30. juni 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
143971
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/1