Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del
Offentligt
2201594_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 5. maj 2020 har udvalget efter ønske fra Astrid Carøe (SF) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 103
Hvordan vil ministeren sikre, at der er tandlægedækning i hele landet?
Svar
Det er vigtigt, at der er tandlægedækning i hele landet, og at vi løbende følger
udviklingen i udbuddet af personale i tandplejen, herunder tandlæger.
På baggrund af den seneste tandlægeprognose fra 2019 anbefalede Sundheds-
styrelsen, at optaget på tandlægeuddannelsen ændres således, at optaget fra
2019 sikrer, at der fremover uddannes minimum 140 tandlæger årligt. Derfor har
jeg i 2019 hævet loftet over optaget på tandlægeuddannelsen, således at der kan
optages i alt 200 studerende på bacheloruddannelsen i odontologi fordelt på Kø-
benhavns Universitet og Aarhus Universitet, hvilket med det nuværende frafald
svarer til, at der uddannes ca. 146 kandidater i odontologi årligt.
Uddannelses- og Forskningsministeriet modtager årligt indberetninger fra uddan-
nelsesinstitutionerne om årets optag af studerende. Indberetningerne fra oktober
2019 viser, at der er optaget i alt 173 studerende på tandlægeuddannelsen på de
to uddannelsessteder. I Aarhus er optaget øget i overensstemmelse med det nye
loft, mens optaget på tandlægeuddannelsen i København er faldet en smule. Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet er på den baggrund gået i dialog med de to
universiteter om, hvordan vi bedst muligt indfrier regeringens ambition om et optag
på tandlægeuddannelsen, der modsvarer samfundets behov.
2. juni 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
140241
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/1