Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2118013_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
4. december 2019
2019-6972
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 14. november 2019 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål nr. 92:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 13. november 2019 fra Hans
Knudsen, Skovlunde vedrørende udkast til DSBs nye køreplan, herunder lyntog
uden stop mellem København og Odense, jf. TRU alm. del - bilag 70.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB, som oplyser, at lyntoget mellem Køben-
havn og Odense siden juli 2019 har kørt via den nye bane mellem København
og Ringsted, hvor det har standset på Køge Nord station. Desuden oplyser DSB,
at lyntoget i 2020 vil køre direkte fra København til Odense uden stop.
DSB oplyser, at dette nye tiltag vil reducere rejsetiden mellem København og
Odense med fem minutter, og at antallet af passagerer, der rejser mellem Kø-
benhavn og Fyn/Jylland, der får glæde af rejsetidsgevinsten, er markant større,
end antallet af passagerer, der forventes at rejse mellem Køge Nord eller Høje
Taastrup og Fyn/Jylland.
Det giver derfor samfunds- og driftsøkonomisk mening, at lyntoget ikke stand-
ser i hverken Høje Tastrup eller på Køge Nord station. At lyntoget i 2019 har
standset i Køge Nord var ekstraordinært og skyldtes, at der var plads i kørepla-
nen til at foretage denne standsning.
Ikke desto mindre har DSB oplyst, at der planlægges efter at indsætte et lyntog
i morgenmyldretiden primo 2020 fra København til Odense, som vil standse i
Høje Taastrup, Roskilde og Nyborg, ligesom DSB i øjeblikket afdækker mulig-
heden for at køre flere lyntog i 2021, hvori indgår overvejelser om mulige
standsninger på Sjælland.
Jeg kan tilføje, at kontrakten mellem DSB og Transport- og Boligministeriet
ikke stiller krav til, hvilke
af DSB’s forskellige
togsystemer (regionaltog, interci-
tytog og lyntog), der skal betjene, hvilke stationer. Jeg kan derfor ikke med
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 13/11-19 fra Hans Knudsen, Skovlunde vedrørende udkast til DSBs nye køreplan, herunder lyntog uden stop mellem København og Odense, til transportministeren
2118013_0002.png
kontrakten i hånden pålægge DSB, at lyntoget skal standse i eksempelvis Høje
Taastrup eller Køge Nord.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht