TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om ministeren vil kommentere historien på tv2lorry.dk den 13. november 2019 under overskriften Genialt lyskryds kan spare danskerne for 16 millioner timer i kø, til transportministeren

Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt

TRANSPORTMINISTEREN

Transportudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

11. december 2019

2019-6973

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 14. november 2019 stillet mig følgende spørgs-

mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).

Spørgsmål nr.91:

Vil ministeren kommentere historien på tv2lorry.dk den 13. november 2019

under overskriften ”Genialt

lyskryds kan spare danskerne for 16 millioner timer

i kø”? Ministeren bedes herunder vurdere, om det er muligt at udbrede forsøget

med et intelligent lysreguleringssystem til hele landet. Ministeren bedes samti-

dig give sit bud på, hvor mange timer i kø danskerne kan spare i trafikken i

løbet af et år, hvis man udbreder forsøger til hele landet, hvad den samfunds-

økonomiske gevinst vil være, og hvad den potentielle CO2-besparelse vil være.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der oplyser følgende:

”Historien

omhandler et forsøg med styring af et trafiksignalanlæg med GPS-

data i realtid. Forsøget er gennemført i krydset Vallensbæk Torvevej/Park Allé i

Vallensbæk Kommune i maj 2019. Evalueringsresultater fra Hermes Traffic

viser en reduktion i transporttiden for strækningen på 21 % og en CO

besparelse på 1,5 ton pr. år. Opskaleret til hele landet har KMD beregnet en

besparelse for trafikanterne på 16 millioner timer i kø og 7.000 ton CO

. Forsø-

get er gennemført som en del af innovationsprojektet

”Den

Regionale Data-

hub”,

som er et initiativ under GATE 21 bestående af Region Hovedstaden og

de 10 kommuner langs den kommende Letbane i Ring 3.

Det er uvist om der er gennemført andre tiltag end indførelse af GPS-baseret

styring af programskiftet, som er beskrevet nedenfor. Andre tiltag kan evt.,

også bidrage til forbedringen, og dermed er det svært at vurdere den specifikke

effekt af den nye styring med GPS-data.

Det skal derfor bemærkes, at resultaterne fra dette ene kryds kan ikke umid-

delbart opskaleres til hele landet uden en hvis usikkerhed, da forudsætningerne

for de enkelte kryds er forskellige, de har forskellig driftsstatus og forskellig

styring.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om ministeren vil kommentere historien på tv2lorry.dk den 13. november 2019 under overskriften Genialt lyskryds kan spare danskerne for 16 millioner timer i kø, til transportministeren

Trafiksignalanlæg styres ofte med forskellige signalprogrammer, der hver især

er tilpasset de forskellige trafikmønstre henover dagen og ugen. Signalpro-

grammerne kan have forskellige grøntider, så der f.eks. i morgenmyldretiden er

længere grøntid, end der er midt på dagen, og programskiftene sker på faste

klokkeslæt henover ugen. Forsøget i Vallensbæk går ud på at bruge GPS-data

fra bilerne til at styre, hvornår trafiksignalanlægget skal skifte program. Kon-

kret måles der på hastigheden på nogle strækninger, der leder frem mod kryd-

set. Når hastigheden falder til et bestemt niveau, aktiveres et passende program

med mere grøntid for den belastede retning. Anvendelse af GPS-data til styring

er ret ny, men har dog været i drift i Københavns Kommune et par år og findes

flere steder i udlandet.

Fordelene ved at anvende GPS-data er, at intet fysisk vejudstyr skal vedligehol-

des, at hastigheder måles over en strækning fremfor i et punkt samt mulighed

for at justere længden og placeringen af de strækninger, der måles på. Opsam-

ling af data kan derfor opskaleres uden investering i fysiske installationer.

Ulempen er, at dækningen af bilflåden med køretøjer, der leverer GPS-data,

stadig er relativt lav (1-4 % afhængig af leverandør, men dog i vækst). Der skal

derfor være en vis trafikmængde, før der opnås målinger nok til at disse GPS-

data kan anvendes til styring af programskiftet. Der er omkostninger forbundet

med køb af GPS-data samt rådighed over et centralsystem og etablering af

kommunikation til trafiksignalanlæggene.

Vejdirektoratet er gået sammen med Vallensbæk Kommune for at undersøge-

potentialet ved anvendelse af GPS-data yderligere, og her undersøges en udvi-

delse af forsøget på Vallensbæk Torvevej, så det omfatter rampeanlægget ved

Holbækmotorvejen. Særligt er Vejdirektoratet interesseret i at undersøge om

systemet kan forbedre afviklingen ved f.eks. uheld og andre ikke planlagte

hændelser.

Der kan være store potentialer i en forbedret fremkommelighed i landets tra-

fiksignalanlæg, hvis der investeres i en grundlæggende gennemgang og optime-

ring. I Vejdirektoratets publikation

”Bedre trafiksignaler” fra 2012, er konse-

kvensen ved mangelfuld trafikstyring og fejl på f.eks. sensorer opgjort for ét

trafiksignalanlæg. Opsummeres dette til landets daværende ca. 2800 trafiksig-

nalanlæg viste det et optimeringspotentiale med en samlet årlig besparelse på

1,3 mia. kr. bestående af 7 mio. sparede køretøjstimer og 16 mio. liter brænd-

stof. Herunder et benefit/cost forhold på op mod 40:1, hvilket giver meget kor-

te tilbagebetalingstider sammenlignet med andre anlægsinvesteringer. Med de

efterfølgende års øgede trafikvækst, vurderes det, at potentialet på de 1,3 mia.

kr. er steget yderligere.

”

Jeg kan hertil bemærke, at langt størstedelen af landets trafiksignaler er place-

ret på det kommunale vejnet, og det er derfor kommunerne, der har vejbesty-

relsesansvaret for de dertilhørende trafiksignaler. I forhold til et forslag om at

udbrede et kommunalt forsøg til hele landet er det i udgangspunktet vigtigt

Side 2/3

netop at være opmærksom på, at det på kommunevejnettet er den enkelte

kommune, der som vejmyndighed er ansvarlig for udvikling og vedligehold af

vejnettet.

Det er min ambition at indgå en bred og langsigtet aftale om de kommende års

infrastrukturinvesteringer. I den forbindelse vil det være relevant at drøfte ini-

tiativer til f.eks. at sikre fremkommelighed og god trafikafvikling. Den konkrete

prioritering af projekter og indsatser vil i sagens natur afhænge af, hvad der

kan findes flertal for i Folketinget.

Side 3/3

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht