Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2118728_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
5. december 2019
2019-6792
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. november 2019 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 82:
Vil ministeren kommentere på Tune Lokalrådsforenings beregning af, at en
Ring 5 Syd vil aflaste Køge Bugt Motorvejen med 2,7 pct., jf. TRU alm. del
bilag 33?
Svar:
Vejdirektoratet gennemfører på nuværende tidspunkt en forundersøgelse af en
mulig sydlig Ring 5 motorvejsforbindelse. I forbindelse med forundersøgelsen
foretages trafikmodelberegninger af projektforslag, alternativer og etapeløsnin-
ger med den nyeste version af OTM-modellen.
For alle forslag, samt for relevante etaper, beskrives trafikkens omfang og for-
deling, samt de forventede effekter på rejsetid, trafikarbejde og trafiksikkerhe-
den sammenholdt med 0-alternativet, samt forventninger til aflastning af det
omkringliggende vejnet. Forundersøgelsen ventes afsluttet i 2021.
I Vejdirektoratets trafikale analyse af Hovedstadsområdet fra 2016 vurderes
forskellige scenarier for udbygning af ringforbindelserne i hovedstadsområdet.
Ved en etablering af en sydlig Ring 5 i kombination med en udbygning af den
nordlige del af Ring 4 og en anlagt Frederikssundsmotorvej mellem Tværvej og
Frederikssund ventes aflastningen af Køge Bugt Motorvejen i år 2025 at være
mellem 3.000 og 20.000 køretøjer på et hverdagsdøgn afhængig af, hvilken del
af strækningen, der kigges på. Dette svarer til en aflastning på ca. 4-21 pct.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht