TRANSPORTMINISTEREN
28. september 2020
2020-7603
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 21. september 2020 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 764:
Vil ministeren oplyse status for undersøgelsen vedrørende validatorer, herun-
der hvornår validatorundersøgelsen forventes færdig?
Svar:
Jeg lægger til grund, at der i spørgsmålet med validatorundersøgelsen henvises
til undersøgelsen af muligheder og perspektiver for insourcing af kritiske jern-
bane-faglige kompetencer i Banedanmark.
Banedanmark har igangsat analysearbejdet. Analysen vil anlægge et bredt og
langsigtet perspektiv på baneområdet og de særligt kritiske jernbanefaglige
kompetencer. Foruden de signaltekniske validatorer vil analysen derfor også
fokusere på at understøtte en større samlet robusthed for gennemførelsen af
baneprojekter.
Analysen omfatter en kortlægning af de nødvendige discipliner for at realisere
Banedanmarks programmer og projekter efterfulgt af en vurdering af behovet
for ressourcer de kommende ti år. Der vil i analysen være særligt fokus på pro-
blematikken om mangel på validatorer og mulige tiltag, der kan understøtte en
mere optimal udnyttelse af validatorerne.
Analysen forventes færdig inden årets udgang.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht