Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2271795_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
2. november 2020
2020- 7551
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 18. september 2020 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 753:
Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder der tilbydes passagerer til
Svendborg, der som følge
af den såkaldte ”Stenstrup-finte”
ved forsinkelser
sættes af i Stenstrup, hvorefter toget returnerer fra Stenstrup til Rin-
ge/Odense? Og vil ministeren overveje at bede operatører på strækningen om
at undlade at anvende den såkaldte
”Stenstrup-finte”?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB, som oplyser følgende:
”I de tilfælde, hvor der vendes i Stenstrup, indsættes der typisk togbusser som
erstatning til kunderne. I det omfang, det er muligt, venter vi med at gennem-
føre vendingen i Stenstrup, til togbusserne er fremme. Vi undgår desuden ge-
nerelt at gøre brug af vendingen i myldretiden, hvor der er flest kunder.
DSB kan oplyse, at der i 2020 til og med september måned er registreret 56
formodede vendinger i Stenstrup. Der var i samme periode planlagt 7.265 an-
komster i Svendborg. Opgørelsen er lavet på baggrund af ankomster i Stens-
trup, som ikke efterfølgende har haft afgang mod Svendborg, men i stedet er
efterfulgt af en afgang mod Ringe forholdsvis kort efter ankomst i Stenstrup.
DSB kan desuden oplyse, at der på de to dage, hvor der har været flest vendin-
ger i Stenstrup, var henholdsvis signalfejl mellem Stenstrup Syd og Svendborg,
og materielfejl lige uden for Svendborg. I disse tilfælde var en viderekørsel mod
Svendborg umulig.
Vendinger i Stenstrup er en af flere måder, hvorpå DSB og Banedanmark kan
håndtere driftsforstyrrelser og forsinkelser og dermed få trafikken tilbage til de
annoncerede tider i køreplanen. I nogle tilfælde, som i de to eksempler fra
2020 ovenfor, skyldes vendingerne, at toget ikke kan komme videre fra Stens-
trup mod Svendborg. Andre gange er vendingen en måde at genoprette trafik-
ken ved at lade det forsinkede tog vende i Stenstrup og køre rettidigt retur til
Odense. Stenstrup-vendingen er den løsning, som ved forsinkelser som regel
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 753: Spm. om, hvilke muligheder der tilbydes passagerer til Svendborg, der som følge af den såkaldte Stenstrup-finte ved forsinkelser sættes af i Stenstrup, hvorefter toget returnerer fra Stenstrup til Ringe/Odense, til transportministeren
2271795_0002.png
Side 2/2
gavner flest kunder og generer færrest kunder. I tilfælde af forsinkelser på
Svendborgbanen er det vanskeligt at genoprette trafikken, uden at lade et tog
vende. Alternativet er, at toget kører videre med forsinkelse og dermed kan
forsinke andre afgange på banen med flere påvirkede kunder og lavere punkt-
lighed til følge.”
Jeg henholder mig til DSB’s svar ovenfor.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht