Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2114717_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
28. november 2019
2019-6754
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 7. november 2019 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 74:
Med henvisning til besvarelsen af TRU alm. del - spørgsmål 33, hvoraf det
fremgår, at der ikke findes oplysninger om emissioner, CO2-aftryk og andre
miljøpåvirkninger fra vugge til grav for samtlige køretøjer på det danske mar-
ked, vil ministeren tilkendegive, om regeringen agter at tage initiativ, at der i
samarbejde med bilbranchen og med oplysninger fra andre lande i Europa ud-
arbejdes en samlet oversigt med disse oplysninger, så borgere og virksomheder
bliver i stand til at forholde sig til reelle, relevante og sammenlignelige fakta om
bilers samlede klima- og miljøaftryk fra produktion til skrotning, før de anskaf-
fer sig et køretøj?
Svar:
Jeg mener, at de tre kilder, som jeg henviste til i besvarelsen af TRU alm. del
spørgsmål 33 er gode til at belyse spørgsmålet. Men som det også fremgår i
svaret, mener jeg, at der bør være forbrugeroplysning om energiforbruget for
eldrevne køretøjer, og at Europa-Kommissionen bør gøre reglerne om energi-
mærkning for person- og varebiler mere tidssvarende, så de også gælder for
plug-in hybrid- og elbiler, og samtidig bør energiklasserne harmoniseres, så de
er ens i hele EU.
Desuden har jeg bedt Færdselsstyrelsen om at undersøge muligheden for, at
plug-in hybrid- og elbiler også kan fremgå af deres hjemmeside, så forbrugerne
får bedre mulighed for at træffe veldokumenterede beslutninger om køb af bil,
hvor de også kan tage hensyn til klimaaftrykket.
Med afsæt heri er Færdselsstyrelsen i gang med at klarlægge, hvad det vil kræve
af dataindsamling, og hvad tidshorisonten vil være.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 74: Spm. om regeringen agter at tage initiativ til, at der i samarbejde med bilbranchen og med oplysninger fra andre lande i Europa udarbejdes en samlet oversigt med oplysninger om bilers samlede klima- og miljøaftryk fra produktion til skrotning, så borgere og virksomheder bliver i stand til at forholde sig til reelle, relevante og sammenlignelige fakta, før de anskaffer sig et køretøj, til transportministeren
2114717_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Benny Engelbrecht