TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
5. oktober 2020
2020-7454
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 15. september 2020 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål nr. 728:
Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer der er igangsat med henblik på at
afhjælpe de udfordringer, der beskrives omkring sikkerhed på Haslev Station
med henvisning til henvendelse til Transportudvalget af 6/3-20 fra Teknik- og
Miljøudvalget i Faxe Kommune, jf. TRU alm. del - bilag 263, samt vedlagte
henvendelse af 29/1-19 til den daværende transportminister fra Faxe Kommu-
nes borgmester og formanden for kommunens Teknik & Miljøudvalg?
Svar:
Risikobilledet ved Haslev Station svarer til det, Banedanmark har beskrevet i
rapporterne: ”Sikkerhedsvurdering af perronovergangene i Haslev, Ringe, Bjer-
ringbro og Lindholm”
fra 2013
og ”Opfølgning på sikkerheden i Banedanmarks
publikumsvendte perronovergange”
fra 2018.
Banedanmark har i gennemsnit 0,8 dræbte om året i perronovergange. De risi-
kotal der i 2018-rapporten blev beregnet, gav Haslev Station ca. 5 % af den
samlede risiko (blandt alle overgange på infrastrukturen), hvilket dengang sva-
rede til 0,042 dræbte om året.
Banedanmark er derfor bekendt med situationen, der bl.a. er håndteret ved at
opsætte chikaner ved den sydlige perronovergang som følge af 2013-rapporten.
På den måde tvinges passanterne nu, ved begge bydelsforbindende overgange,
til at kigge i begge køreretninger, inden de går over sporet.
Banedanmark er i gang med at udarbejde en undersøgelse af en perronforlæn-
gelse ved Haslev Station. I den igangværende undersøgelse har Banedanmark
fået til opgave at komme med forslag til anvendelse af eventuelt overskydende
anlægsmidler til mindre tiltag, der øger sikkerheden og tilgængeligheden på
Haslev Station. Undersøgelsen forventes færdig juni 2021.