Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2252982_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
30. september 2020
2020 - 7112
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 3. september 2020 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 680:
Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af forslag til finanslo-
ven for 2021 oversende en specifikation af de 2651 årsværk, der er budgetteret
til Banedanmark?
Svar:
Det bemærkes indledningsvist, at de anførte årsværk for Banedanmark på fi-
nanslovsforslaget for 2021 (FFL21) er beregnet på baggrund af de budgetterede
lønudgifter og en forudsat gennemsnitlig årsværkspris, jf. noten under tabel 8
vedr. personale under § 28.63.01. Banedanmark. Idet der således er tale om en
mekanisk beregning, og ikke en konkret vurdering af de forventede årsværk, og
blot mindre ændringer i den forudsatte årsværkspris vil medføre væsentlige
ændringer i antallet af angivne årsværk, vil der i dette svar i stedet blive taget
udgangspunkt i de budgetterede lønudgifter på FFL21, da denne fremgangs-
måde vurderes at give et bedre billede af den økonomiske ressourceallokering
på tværs af divisioner i Banedanmark.
I tabel 1 nedenfor er de på FFL21 budgetterede lønudgifter, der i alt udgør
1.460,5 mio. kr., således udspecificeret på Banedanmarks fire divisioner (An-
læg, Infrastruktur, Trafik og Økonomi) og "Øvrige". Under tabellen fremgår en
kort beskrivelse af de fem kategorier.
Tabel 1. Budgetterede lønudgifter på FFL21, 2021-pl.
Division
Anlæg
Infrastruktur
Trafik
Økonomi
Øvrige
I alt
Mio. kr.
500,8
360,7
322,9
151,5
124,6
1.460,5
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 680: Spm. om ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af forslag til finansloven for 2021 vil oversende en specifikation af de 2651 årsværk, der er budgetteret til Banedanmark, til transportministeren
2252982_0002.png
Side 2/2
Anlæg:
Anlægsdivisionen er ansvarlig for planlægning, projektering og udførel-
se af Banedanmarks fornyelses- og anlægsprojekter, herunder Signalprogram-
met, Elektrificeringsprogrammet mv. Divisionen har således ansvaret fra for-
undersøgelse til færdiggørelse af projekterne. Projektering og udførelse af for-
nyelses- og anlægsprojekterne udbydes som udgangspunkt til eksterne entre-
prenører, og i disse faser af projekterne varetager Anlægsdivisionen funktionen
som bygherre.
Banedanmark har og fortsætter med at insource en række ydelser, som tidlige-
re har været købt i markedet i forbindelse med fornyelses- og anlægsprojekter,
herunder en række konsulentydelser i relation til Signalprogrammet, jf. svar på
TRU alm. del. spørgsmål 685. Denne strategi medfører alt andet lige øgede
lønudgifter i Banedanmark.
Udover ovenstående aktiviteter er divisionen også ansvarlig for udførelse af
vedligeholdelse af både det gamle og nye signalsystem.
Infrastruktur:
Infrastruktur er ansvarlig for jernbanens tilstand og har ansva-
ret for normer og regler inden for jernbanesikkerhed og teknisk dokumentati-
on. Herudover er Banedanmarks udførende vedligeholdelsesmedarbejdere
ansat i denne division (dog ikke medarbejdere i relation til det gamle og nye
signalsystem, som er ansat i Anlæg, jf. ovenfor). Der pågår en outsourcing af
udførelsen af vedligeholdelsesarbejderne til underleverandører, og Infrastruk-
turdivisionen er i denne forbindelse ansvarlig for udbud og efterfølgende kon-
traktstyring mv.
Trafik:
Trafikdivisionen er ansvarlig for at planlægge, udvikle og tildele kapaci-
tet på det danske jernbanenet. Det er således i denne division, at der
i samar-
bejde med jernbanevirksomhederne
udarbejdes køreplaner for både passa-
ger- og godstransport, ligesom divisionen er ansvarlig for selve trafikafviklin-
gen (trafikstyring) og trafikinformationen til passagerne.
Økonomi:
Økonomidivisionen er en tværgående funktion, som består af fire
primære aktivitetsområder. Det drejer sig om økonomistyring og udarbejdelse
af regnskab, Banedanmarks samlede indkøb (herunder sveller, skinner mv.), it-
understøttelse og data- og digitaliseringsstrategi samt Banedanmarks juridiske
afdeling.
Øvrige:
Øvrige dækker over en række funktioner, der ikke tilhører de fire divi-
sioner, herunder området Kvalitet & Sikkerhed, HR, Kommunikation mv.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht