TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 643: Spm. om, hvordan DSB håndterer afgifter til asylansøgere, der rejser uden fornøden billet, herunder problemets omfang, hvordan og i hvilket omfang afgifter inddrives, til transportministeren

Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt

Transportministeren

21. december 2021

2021-2143

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Transportudvalget

Folketinget

Transportudvalget har i brev af 18. august 2020 stillet mig føl-

gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB).

Spørgsmål nr. 643:

Vil ministeren redegøre for, hvordan DSB håndterer afgifter til

asylansøgere, der rejser uden fornøden billet, herunder problemets

omfang, hvordan og i hvilket omfang afgifter inddrives?

Svar:

Indledningsvist vil jeg gerne beklage, at svaret på spørgsmålet har

været meget længe undervejs. Jeg henviser til mit svar på TRU-

spørgsmål 642 (alm.del) for årsagerne hertil.

Håndtering af kontrolafgifter udstedt til passagerer kan opdeles i

en opkrævningsfase og en inddrivelsesfase. Det gælder både for

asylansøgere og alle andre passagerer.

For så vidt angår opkrævning af kontrolafgifter udstedt til passage-

rer, der har fremvist asylansøgerkort, har jeg forelagt spørgsmålet

for DSB.

DSB har oplyst, at DSB ikke håndterer kontrolafgifter udstedt til

passagerer, der har fremvist asylansøgerkort, på anden måde end

kontrolafgifter udstedt til andre personer. Det vil sige, at såfremt

en passager ved kontrol i toget ikke kan fremvise gyldig rejsehjem-

mel, udsteder DSB ’s togpersonale en kontrolafgift, jf. jernbanelo-

vens § 14.

Udover at udstede kontrolafgifter kan DSB bede passagerer, der

ikke har gyldig rejsehjemmel, om at forlade toget. DSB oplyser, at

DSB dog har den politik, at DSB’s medarbejdere ved manglende

gyldig rejsehjemmel ikke sætter passagerer af toget alene på grund

af manglende billet. Det skyldes hensynet til at undgå potentiel

konflikt til gene for medarbejdere og øvrige rejsende.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 643: Spm. om, hvordan DSB håndterer afgifter til asylansøgere, der rejser uden fornøden billet, herunder problemets omfang, hvordan og i hvilket omfang afgifter inddrives, til transportministeren

Side 2/3

For så vidt angår antallet af udstedte kontrolafgifter, herunder

kontrolafgifter, der ikke kan opkræves og inddrives, henvises til

svar på TRU-spørgsmål 642.

Såfremt en kontrolafgift ikke bliver betalt, kan der tages skridt til

inddrivelse af gælden i henhold til lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige for så vidt angår de trafikoperatører, der er omfattet af

lov om trafikselskaber. Konkret medfører det, at DSB har mulighe-

den for at overdrage ubetalte kontrolafgifter til Gældsstyrelsen. For

at DSB kan sende ubetalte kontorafgifter til Gældsstyrelsen til ind-

drivelse, kræves det, at DSB kan identificere passageren.

For så vidt angår asylansøgere har Transportministeriet indhentet

bidrag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som oplyser, at

asylansøgere ikke tildeles et cpr-nummer, men i stedet får udstedt

et asylansøgerkort, hvoraf blandt andet fremgår foto, navn, fødsels-

dato, nationalitet og id-nr. Kortet angiver således nogle af de data,

som den person, der er afbildet på kortet, er registreret med her i

landet, men data er ikke nødvendigvis korrekte eller verificerede.

Derfor fremgår det specifikt af asylansøgerkortet, at det ikke kan

anvendes som identifikationskort. Et asylansøgerkort er således

ikke udstedt med henblik på at identificere asylansøgeren for ek-

sempel i forbindelse med udstedelse af en kontrolafgift.

For så vidt angår spørgsmålet om inddrivelse af gæld til det offent-

lige har Transportministeriet via Skatteministeriet indhentet et bi-

drag fra Gældsstyrelsen, der oplyser følgende:

”For at sikre, at Gældsstyrelsen inddriver over for rette skyldner og

i overensstemmelse med lovgivningen og almindelige forvaltnings-

retlige principper, er det et krav, at skyldner, fx i fravær af et cpr-

nummer, entydigt kan identificeres på baggrund af de oplysninger,

der modtages fra de fordringshavere, der sender deres krav til ind-

drivelse, i dette tilfælde DSB. I den forbindelse bemærkes, at asyl-

ansøgerkort med angivelse af id-nr. i den nuværende form ikke kan

anses for at indeholde tilstrækkelige identifikationsoplysninger,

der er nødvendige for at kunne opkræve og oversende krav til ind-

drivelse. Der vil derfor være behov for at have mere sikre oplysnin-

ger om skyldner, fx pasnummer, for at kunne opkræve og inddrive

kontrolafgiften.

Herudover bemærkes, at ydelserne, der udbetales til asylansøgere,

sandsynligvis vil være beskyttet mod tvangsfuldbyrdelse, da Gælds-

styrelsen i sin vurdering af valget af inddrivelsesskridt eller af, om

der overhovedet skal foretages et inddrivelsesskridt, altid vil skulle

efterlade et mindstebeløb til opretholdelse af et beskedent hjem –

Side 3/3

det såkaldte trangsbeneficium. Et af de mest effektive inddrivelses-

værktøjer er normalt lønindeholdelse. Imidlertid er den særlige

grundydelse og det eventuelle tillæg, som en asylansøger modtager,

ikke skattepligtige, og også af denne grunder er det ikke muligt at

foretage lønindeholdelse i disse ydelser, da lønindeholdelse forud-

sætter, at ydelserne udbetales som A-indkomst, hvori der kan løn-

indeholdes som en del af skattetrækket. Foretagelsen af andre ind-

drivelsesskridt, fx udlæg i aktiver, vil bl.a. pga. asylansøgeres typisk

beskedne aktiver og det førnævnte trangsbeneficium som udgangs-

punkt heller ikke være mulig. Gældsstyrelsens inddrivelsesmulig-

heder over for asylansøgere er derfor generelt meget begrænsede.”

På baggrund af ovenstående nedsætter Transportministeriet, Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet og Skatteministeriet nu en

tværministeriel arbejdsgruppe, der skal afdække mulige løsninger

på de nævnte problemstillinger.

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht