Transportministeren
21. december 2021
2021-2143
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
Transportudvalget har i brev af 18. august 2020 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 642:
Vil ministeren foretage en opgørelse over de sidste ti år, fordelt ef-
ter årstal og antal, af afgifter udstedt af DSB til asylansøgere, der
rejser uden fornøden billet? Vil ministeren i denne forbindelse re-
degøre for, hvor stor en del af de skyldige beløb, der er inddrevet?
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne beklage, at svaret på spørgsmålet har
været meget længe undervejs. Det skyldes, at det har været nød-
vendigt at afklare en række komplicerede forhold indbyrdes mel-
lem tre ministerier, idet både Skatteministeriet og Udlændinge- og
Integrationsministeriet har bidraget for at kunne besvare spørgs-
målet. Således har det været nødvendigt at afklare, hvilke oplysnin-
ger om asylansøgere, der er tilgængelige samt, hvilke oplysninger
om asylansøgere, der er nødvendige for at kunne identificere den
pågældende person, så kravet på kontrolafgift kan gøres gældende i
opkrævningen og inddrivelsen.
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB, som oplyser følgende, hvilket
jeg henholder mig til:
”DSB registrerer ikke om en kunde uden gyldig billet er asylansø-
ger. Som en tilnærmelse til antallet af asylansøgere der har mod-
taget en kontrolafgift, kan antallet der har identificeret sig med et
asylansøgerkort benyttes.
DSB skiftede IT-system til registrering af kontrolafgifter i maj
2017, blandt andet som følge af reglerne i persondataforordnin-
gen. Det foregående system er herefter blevet lukket og kan ikke
længere tilgås. DSB har derfor ikke via IT-systemer adgang til
oplysninger om kontrolafgifter fra før maj 2017.