TRANSPORTMINISTEREN
26. august 2020
2020-6658
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 17. august 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 638:
Er ministeren enig i, at det er klart utilfredsstillende og ikke godt nok, at ud-
skiftningen af signalsystemet på Svendborgbanen igen udskydes til en uvis
fremtid henset til det mangeårige historiske forløb, der har været med proble-
mer på togbanen?
Svar:
Det er på ingen måde tilfredsstillende, at udrulningen af signalprogrammet på
Svendborgbanen er blevet forsinket. Jeg har fuld forståelse for de borgere, som
er skuffede over, at de ikke så hurtigt får gavn af de nye signaler som det oprin-
deligt var planlagt. Som forligskredsen bag Signalprogrammet og Folketinget
løbende er orienteret om, har den oprindeligt udmeldte tidsplan som følge af
problemer hos leverandøren til Signalprogrammet i Østdanmark, Alstom, måt-
tet revideres.
Det er imidlertid ikke korrekt, at udskiftningen af signalsystemet på Svend-
borgbanen er udskudt til en uvis fremtid. Signalprogrammet forventes udrullet
tidligst i 2024 og senest i 2026. Alstom har været udfordret på sin kapacitet, og
derfor har det været nødvendigt at revidere den samlede udrulningsplan for
Østdanmark. Banedanmark er sammen med Alstom i gang med dette, og For-
ligskredsen og Folketinget vil blive orienteret, når planen foreligger, og det
præcise udrulningstidspunkt er kendt.
Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, at vi i Danmark står i den situ-
ation, at der er mangel på de signaltekniske validatorer, som er afgørende i
arbejdet med at udrulle Signalprogrammet. Som forligskredsen og Folketinget
er bekendt med, har det været nødvendigt at prioritere disse begrænsede vali-
datorressourcer på andre strækninger i Østdanmark end Svendborgbanen,
fordi udrulningen af Signalprogrammet på disse strækninger er tæt forbundet
med de øvrige store projekter på jernbanen, Elektrificeringsprogrammet og
indsættelsen af DSB’s nye el-tog
(Fremtidens tog). I mit svar på Transportud-
valgets spørgsmål 639 finder udvalget Banedanmarks uddybende forklaring på,