Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2243617_0001.png
Folketinget
Transportudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. september 2020
Koordinationskontoret
Anders Høgh Andreasen
2020-0032/41-0147
1591093
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 630 (Alm. del), som Folketin-
gets Transportudvalg har stillet til justitsministeren den 17. august 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter
Juel-Jensen (V).
Nick Hækkerup
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 630: MFU spm. om forsinkelser af busser på Øresundsbroen grundet id-kontrol, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 630 (Alm. del) fra Folketingets Transportudvalg:
”Den primære passagertransport mellem København og Born-
holm sker via Øresundsbroen. Hen over sommeren har der ofte
været meget kø, hvilket kan opstå i en højsæson. De tre busruter
(Rute 700, Kombardo-bussen Bornholm, Bornholmerbussen)
opholdes ifølge spørgeren unødvendigt. Ved kontrollen skal
også passagerer på busserne fremvise ID. Det betyder, at der
flere gange i løbet af sommeren har været både 30 og 45 minut-
ters forsinkelse. Det kan især være en udfordring for de passa-
gerer, der efterfølgende har en aftale på et af Region Hovedsta-
dens sundhedstilbud, som Bornholm er en del af. Det er over for
spørger blevet oplyst, at der har været episoder, hvor der efter
lang ventetid alligevel kun har været kontakt med den pågæl-
dende chauffør. Det vil sige, at chaufføren over for politiet ved
kontrollen har skullet stå inde for passagerne i bussen. Dette fin-
der spørger rimeligt, men såfremt det er tilfældet, burde bus-
serne kunne fortsætte af broen sammen med lastbilerne.
a. Agter ministeren at sikre, at de bornholmske busser i fast rute
kan blive godkendt på samme måde som lastbilerne? Hvis nej,
hvorfor ikke?
b. Justeres der løbende på kontrollen på Øresundsbroen således,
at der løbende gøres brug af erfaringer og gode ideer, så gener
for passagerer på broen mindskes mest muligt?
c. Overvejer ministeren en model for busserne, hvor chaufføren
bedes kontrollere, at passagererne opfylder gældende regler så-
ledes, at busserne kan benytte sig af den løsning, der gælder for
lastbiler?”
Svar:
I regeringen har vi været særligt opmærksomme på de store udfordringer,
som indrejsekontrollen som følge af COVID-19-situationen har haft for bor-
gerne i grænselandet.
Det fremgår af aftalen af 14. august 2020 mellem regeringen og Folketingets
partier om næste fase af en kontrolleret genåbning, at regeringen – som følge
af ophævelsen af kravet til udenlandske turister om 6 overnatninger i Dan-
mark – vil sikre, at COVID-19-indsatsen på grænsen løbende tilpasses, bl.a.
af hensyn til trafikken fra grænselandet.
Med virkning fra den 3. september 2020 har regeringen besluttet, at græn-
sekontrollen overgår fra fuld kontrol til tilpasset kontrol ved alle de danske
grænseovergange. Der henvises til Justitsministeriets orientering om tilpas-
set indrejsekontrol vedrørende COVID-19 oversendt til Folketingets Rets-
udvalg den 3. september 2020, jf. bilag 548 (Alm. del) REU.
2
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 630: MFU spm. om forsinkelser af busser på Øresundsbroen grundet id-kontrol, til justitsministeren
Det er min forventning, at den tilpassede kontrol vil føre til mindre kødan-
nelse og ventetid ved grænsen.
3