TRANSPORTMINISTEREN
25. september 2020
2020-5725
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 29. juni 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra MFU Ruben Kidde (RV).
Spørgsmål nr. 596:
Vil ministeren oplyse, hvilke udfordringer der ville være forbundet med at stille
krav til alle tankstationer om at have mindst to ladestik til opladning af elbiler?
Svar:
Jeg kan oplyse, at tankstationer i Danmark som udgangspunkt er etableret som
privatejede virksomheder, herunder er et betydeligt antal tankstationer belig-
gende på privat ejet grund.
Et fremtidigt krav til tankstationer om etablering af mindst to ladestik til op-
ladning af elbiler vil for tankstationer beliggende på privat ejet grund i konkrete
tilfælde kunne udgøre ekspropriation, som kun kan ske mod udbetaling af fuld-
stændig erstatning.
I tillæg hertil vil det skulle afklares, hvem der skal finansiere etableringen af
ladestik samt finansiering af en eventuel udvidelse af elnettet, kabling samt
tilslutningsafgift.
Jeg kan i den forbindelse oplyse om, at der med aftale om pulje til grøn trans-
port af 3. april er afsat 49,9 mio. kr. til etablering af en tilskudspulje, der skal
understøtte udbredelsen af ladeinfrastruktur i byer, uden for byer og langs
statsvejnettet.
På rastepladser langs det statslige motorvejsnet udbyder Vejdirektoratet ser-
vicekoncessioner, der omfatter salg af drivmidler, herunder faciliteter til op-
ladning af elbiler. Koncessionerne drives på kommercielle vilkår af private
virksomheder efter forudgående offentlige udbud. Der vil i Vejdirektoratets
offentlige udbud være mulighed for at stille krav om eksempelvis etablering af
offentligt tilgængelige ladestik til opladning af elbiler eller øvrig lade- eller
tankinfrastruktur for alternative drivmidler langs statsvejnettet.