TRANSPORTMINISTEREN
23. juli 2020
2020-5657
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 25. juni 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Ole Birk Olesen (LA).
Spørgsmål nr. 591:
Vil ministeren redegøre for, hvor lang tilbagebetalingstiden på Femern-
forbindelsen bliver, hvis der også anlægges en fast forbindelse mellem Als og
Fyn?
Svar:
Motorvejsforbindelsen over Lillebælt er i dag trafikalt hårdt belastet, og Vejdi-
rektoratets trafikprognoser viser, at vejtrafikken fortsat vil stige i de kommende
år. En af mulighederne for at aflaste broerne over Lillebælt kan være en fast
forbindelse mellem Als og Fyn.
Vejdirektoratet har gennemført en indledende undersøgelse af de trafikale,
finansielle og samfundsøkonomiske perspektiver ved en fast forbindelse mel-
lem Als og Fyn. Resultaterne blev offentliggjort i rapporten
’En fast forbindelse
mellem Als og Fyn’ fra marts 2019. Det fremgår af side 17 i rapporten, at ”For
eksempel vil omkring 1.000 køretøjer overflyttes fra Femern Bælt-forbindelsen
og i stedet benytte Als-Fyn
forbindelsen”. Den
beregnede overflytning af trafik
er baseret på Landstrafikmodellen og er angivet for den forventede trafik i
2030.
De trafikale beregninger for Femern Bælt-projektet er foretaget på grundlag af
FTC-modellen udviklet til Femern Bælt-projektet. Beregningerne heri er derfor
ikke nødvendigvis fuldt ud sammenlignelige med beregninger foretaget på
Landstrafikmodellen.
Der er ikke foretaget en nærmere analyse af de økonomiske konsekvenser for
den kommende tunnel under Femern Bælt af en eventuel fast forbindelse mel-
lem Als og Fyn og dermed ikke af konsekvenserne for tilbagebetalingstiden for
Femern Bælt-projektet.
Der kan dog gives en idé om størrelsesordenen, idet det fremgår af Femern
A/S’ finansielle analyse fra februar 2016, at 500 færre personbiler pr. døgn på