TRANSPORTMINISTEREN
2. juli 2020
2020
–
5654
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 25. juni 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål nr. 586:
Kan ministeren redegøre for, hvordan ministeriet og DSB vil håndtere økono-
mien efter nedgangen i passagertallet?
Svar:
DSB vurderer, at COVID-19 og regeringens initiativer for at forebygge smitte-
spredning i Danmark vil påvirke DSB’s økonomi i 2020 i betydeligt omfang.
DSB estimerer i år et betydeligt underskud, men omfanget af den negative på-
virkning er usikker, ligesom det er meget vanskeligt at forudse påvirkningen af
rejsetal og økonomi i de følgende år.
DSB har i forbindelse med den seneste kvartalsrapport meddelt, at virksomhe-
den har sikret likviditetsberedskabet for hele 2020 med nye uopsigelige bank-
faciliteter på 1,5 mia. kr. Dette har DSB gjort for at imødekomme øget usikker-
hed i den kommende tid.
Som ejer af DSB og trafikindkøber hos DSB følger staten udviklingen i DSB’s
økonomi tæt. Uagtet, at DSB er godt rustet til at modstå lavere passagerindtæg-
ter resten af året, er der således ikke tvivl om, at DSB har lidt et stort indtægts-
tab som følge af COVID-19. På den baggrund vil Transport- og Boligmisteriet i
samarbejde med DSB foretage en nærmere undersøgelse af DSB’s økonomiske
situation, herunder de passagermæssige og økonomiske konsekvenser som
følge af COVID-19. Analysens omfang er endnu ikke endeligt fastlagt, men ana-
lysen forventes færdig i 2. halvår 2020.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht