Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2236417_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
31. august 2020
2020-5642
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 25. juni 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 580
Vil ministeren med henvisning til BRT-rapporten
(”Grøn,
regional BRT-løsning
på Østbanens tracé” af 10. juni 2020) forklare, hvorfor en længere køretid på 5
minutter (ved kørsel med 80 km/t) ikke betyder noget for de togrejsende, når 5
minutters tidsbesparelse i et vejprojekt har stor betydning for de samfunds-
økonomiske beregninger og dermed stor effekt på, om et projekt besluttes eller
ej? Kan ministeren derudover bekræfte, at på strækningen Køge-Hårlev bliver
rejsetiden 30 % længere med en BRT-løsning, selvom der køres op til 80 km/t,
og er ministeren enig med rapportens postulat om, at tidsforlængelsen ikke har
nogen effekt på passagertallet?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har forestået analysen.
Vejdirektoratet anført følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Vejdirektoratet kan oplyse, at der i BRT-rapporten ”Grøn,
regional BRT-
løsning på Østbanens tracé”
af 10. juni 2020
er redegjort for de trafikale effek-
ter, når køretiden med en BRT-løsning øges.
Det fremgår her, at den øgede rejsetid dels medfører et mindre tab af passage-
rer, dels medfører tidsomkostninger (negative tidsgevinster) i det samfunds-
økonomiske regnestykke. Omkostningerne ved tidstabet varierer afhængigt af
hastigheds- og frekvensalternativ.
I alternativ A (80 km/t på strækning
–
70 km/t i kryds) øges køretiden med ca.
5,5%, når den holdes op mod den gennemsnitlige rejsetid for rejser på Østba-
nen.
Til beregning af passagerfrafaldet er anvendt en erfaringsbaseret elasticitetsko-
efficient på 0,5, som viser, at der kan forventes et fald i passagertallet på 2,8%
svarende til knapt 100 passagerer.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm. om ministeren, med henvisning til BRT-rapporten (Grøn, regional BRT-løsning på Østbanens tracé af 10. juni 2020) vil forklare, hvorfor en længere køretid på 5 minutter (ved kørsel med 80 km/t) ikke betyder noget for de togrejsende, når 5 minutters tidsbesparelse i et vejprojekt har stor betydning for de samfundsøkonomiske beregninger og dermed stor effekt på, om et projekt besluttes eller ej, til transportministeren
2236417_0002.png
Side 2/2
Den samfundsøkonomiske tidsomkostning er beregnet til 71-123 mio. kr. (net-
tonutidsværdi) afhængig af frekvens ved BRT-kørsel op til 80 km/t. kr. Det kan
oplyses, at der i den samfundsøkonomiske beregning anvendes de samme tids-
værdier uanset, om der er tale om vejprojekt eller kollektivt trafikprojekt.
Langt de fleste vejprojekter giver mulighed for tidsbesparelser. Og jo flere, der
opnår selv en lille tidsbesparelse, jo større betydning får den set i forhold til de
andre faktorer i den samfundsøkonomiske beregning.
Forestillede man sig et vejprojekt, der medførte samme tidsforsinkelse for det
samme antal trafikanter, som i BRT-analysen, ville effekten være den samme.
Hvad angår køretiden mellem Køge st. og Hårlev st. er det korrekt, at køretiden
isoleret betragtet mellem de to stationer forventes at stige med en BRT-løsning.
I dag tager turen mellem de to stop 11-12 minutter afhængigt af ugedag, tid på
dagen og kørselsretning.
Med en BRT kan forventes en køretid på mellem 12-15 minutter. Øget rejsetid
fører alt andet lige til frafald af rejsende, hvilket beskrives i rapporten.
Analyse af rejsekortdata viser imidlertid, at en stor del af de rejsende fra Hårlev
(og andre stationer på Øst-banen) ikke alene rejser til Køge st., men har rejse-
mål længere væk og skifter om til andre kollektive forbindelser på Køge st. Det
er derfor ikke givet, at deres samlede rejsetid øges, selvom rejsetiden mellem de
to stationer isoleret set øges. Det øgede rejsetid kan eksempelvis kompenseres
for via en øget frekvens.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht