TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
20. august 2020
2020-5478
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 18. juni 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Michael Aastrup Jensen (V).
Spørgsmål nr. 553:
Kan ministeren oplyse, hvad den samfundsøkonomiske rente er, hvis etape
Aarhus Nord til Randers Nord ændres til Aarhus Nord til Randers Syd, jf. den
foreløbige VVM-undersøgelse af strækningen fra Randers til Vejle?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der oplyser følgende:
”Der
er ikke foretaget trafikale beregninger for en udbygning af den givne
strækning, og der er dermed ikke det nødvendige datagrundlag tilgængeligt til
at lave en samfundsøkonomiske analyse.
I VVM-undersøgelsen for strækningen Aarhus Nord til Randers Nord er der
vurderet på muligheden for en gradvis udbygning af strækningen. Der peges
på, at en ombygning af tilslutningsanlæggene TSA 40 Randers C og TSA 39
Randers N kan igangsættes først, da der allerede i dag er kapacitetsproblemer i
disse tilslutningsanlæg. Afhængigt af by- og erhvervsudviklingen omkring TSA
43 Sdr. Borup, vurderes dette tilslutningsanlæg også inden for en kort årrække
at skulle udbygges.
På baggrund af disse vurderinger har Vejdirektoratet beregnet samfundsøko-
nomien for et 0+ alternativ med udbygning af de tre tilslutningsanlæg. 0+ al-
ternativet skal ses som et mindre tiltag, som vil kunne løse nogle af de trafikale
udfordringer på strækningen. Den samfundsøkonomiske analyse af 0+ alterna-
tivet viste at projektet har en nettonutidsværdi på 637 mio. kr. og en intern
rente på 16,9 %.
Resultaterne fra VVM-undersøgelsen indikerer, at en udbygning mellem Aar-
hus Nord og Randers Syd først vil blive samfundsøkonomisk rentabel, hvis
trafikken kommer op på et højere niveau end de nuværende prognoser for
2030.
”