Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2229280_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
5. august 2020
2020 - 5473
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 18. juni 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Rasmus Helveg Petersen (RV).
Spørgsmål nr. 548:
Vil ministeren oplyse, om Sund og Bælt, som ejer motorvejen ind til Nyborg
østfrakørslen, selv kan vælge at finansiere støjafskærmning på denne stræk-
ning?
Svar:
Sund & Bælt Holding A/S driver, vedligeholder og finansierer de anlæg, som
selskabet ejer, herunder afholder udgifter forbundet med støjafskærmning.
Selskabet har oplyst, at det sagsbehandler og prioriterer forhold vedrørende
trafikstøj på samme måde, som Vejdirektoratet gør det på det overordnede
motorvejsnet. Det vil sige, at støjindsatsen prioriteres der, hvor der opnås mest
støjreduktion per investeret krone.
Der er på den nævnte strækning gennemført en række støjreducerende tiltag.
Der er således opsat en lav støjskærm, en støjvold og en høj støjskærm. Det er
desuden forventningen, at der inden for 1-2 år vil blive udlagt ny asfalt på
strækningen. Selskabet vil anlægge den mest klimavenlige, støjreducerende og
drift/vedligeholdelsessikre asfalt, der er på markedet til den tid.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht