Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2221682_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
2. juli
Dato 2020
2020-5413
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 16. juni 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 543:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 29/1-20 samt materiale fra fore-
træde 16/6-20 fra Ole-Chr. M. Plum, Hvalsø m.fl. vedrørende forslag til en revi-
talisering af jernbanen i Danmark, jf. TRU alm. del - bilag 201 og 399?
Svar:
Det er min klare ambition som transportminister at styrke den kollektive
transport og forbedre den kollektive transports konkurrenceevne og attrakti-
onsniveau. Det er derfor altid interessant, når nogen kommer med input til
forbedringer af den kollektive transport, herunder i forhold til organiseringen.
Jernbanesektoren er en kompleks størrelse og en sektor med mange indbyrdes
afhængigheder, hvorfor en tæt koordinering er afgørende. Det gælder lige fra
indsatsen for fornyelse og vedligeholdelse, til nye investeringer, til togdriften og
til indkøb af nyt materiel. Jeg mener i den forbindelse ikke, at det vil styrke
togproduktet med en opsplitning af sektoren på mange forskellige organisatio-
ner, som vil vanskeliggøre den afgørende koordination.
Dermed ikke sagt, at det ikke er relevant løbende at se på, om der kan ske orga-
nisatoriske forbedringer af sektoren. Således mener jeg også, at der er nogle
interessante overvejelser vedrørende finansiering af omkostninger til erstat-
ningsbusser som følge af sporspærringer. Ligeledes er der også interessante
overvejelser vedrørende mulighederne for gennem et fælles materielselskab at
sikre en vis indkøbsvolumen, der vil give en stærkere forhandlingsposition, når
der skal indkøbes nyt materiel på tværs af de forskellige selskaber i Danmark.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht