TRANSPORTMINISTEREN
4. september 2020
2020-5378
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 15. juni 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 538:
Hvilke krav overvejer ministeren at indføre overfor lufthavne og flyselskaber,
som modkrav i forbindelse med eventuelle hjælpepakker, herunder angående
støj og luftforurening samt udfasning af fossile brændsler? Og vil ministeren
oversende en oversigt over sådanne modkrav indført eller på vej i andre EU-
lande?
Svar:
Med
aftale om luftfartspakke af 25. juni 2020
mellem regeringen og Venstre,
Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti er aftaleparterne enige om, at
det er vigtigt at gå genstartet luftfarten og få skabt grundlag for aktivitet på de
danske indenrigsflyvninger. Luftfarten er med til at binde Danmark sammen på
tværs af regioner og øer, og den forbinder ligeledes Danmark til omverdenen.
Som en del af aftalen afsættes 25 mio. kr. til et klimabidrag der eksempelvis
kan anvendes til udvikling og produktion af grønne flybrændstoffer. Partierne
noterer sig desuden, at Luftfartens Klimapartnerskab er kommet med en række
anbefalinger, herunder til klimaomstilling af luftfartsbranchen, der fx kan ind-
gå i efterårets forhandlinger om en klimaplan for transportsektoren, samt at
luftfartsbranchen i forbindelse med forhandlingerne om aftalen om luftfarts-
pakken har fremlagt en erklæring om branchens klimaambitioner.
Transport- og Boligministeriet er bekendt med, at der i forbindelse med en
hjælpepakke til flyselskabet Air France på 7 mia. euro (~52 mia. kr.) og flysel-
skabet Austrian Airlines på 600 mio. euro (~4,5 mia. kr.) er stillet en række
klimamål for selskaberne. Ministeriet er ikke bekendt med om klimamålene er
juridisk bindende.
Støtten til Air France gives på betingelse af, at;
Air France forbedrer flyflådens effektivitet (CO2 pr. passager km.) med
50 pct. inden 2030 ift. 2005.