TRANSPORTMINISTEREN
2. juli 2020
2020
–
5377
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 15. juni 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 537:
Ved en nylig gennemgang af Landstrafikmodellen i Trafikministeriet fremgik,
at der udover Landstrafikmodellen arbejdes med en mere detaljeret trafikmo-
del alene for København, kaldet Compas, men at disse modeller ikke kan analy-
sere effekten af mindre, men eventuelt mange lokale tiltag, som sigter på at
fremme kollektiv trafik og cyklisme lokalt og begrænse biltrafik i hovedstadsre-
gionen. I lyset af den kommende klimaindsats på transportområdet og den
massive bilpendling i hovedstadsområdet samt ønsket om, at kommunerne
bidrager til klimaindsatsen, kan det være givtigt med et redskab, som udbygger
Compas-modellen til at favne hele hovedstadsregionen og eventuelt også pend-
lertrafik fra Region Sjælland
–
det vil sige en Hovedstadstrafikmodel, som i
langt højere grad kan anvendes til at analysere effekten af såvel små som større
trafikale tiltag på f.eks. kommunalt niveau, så alle tiltag, der bringes i spil, kan
effektvurderes, ikke mindst summen af en række lokale mindre tiltag på tværs
af kommuner i hovedstadsområdet og oplandet hertil. Hvad er ministerens
holdning til, at der udvikles en sådan Hovedstadstrafikmodel som supplement
til Landstrafikmodellen?
Svar:
COMPASS (Copenhagen Greater Area Model for Passenger Transport) er på
nuværende tidspunkt under udvikling i regi af Københavns Kommune. Køben-
havns Kommune har oplyst, at formålet med den nye model er at opnå en me-
get detaljeret trafikmodel for hovedstadsregionen, der vil være bedre til at reg-
ne på meget lokale projekter og tiltag. Københavns Kommune har oplyst, at
modellen forventes at være færdigudviklet slut 2020.
Københavns Kommune har derudover oplyst, at de forventer, at den nye model
vil kunne regne på lokale tiltag, herunder eksempelvis vurdere projekter til
fremme af den kollektive trafik og cyklisme samt begrænsning af biltrafikken,
som der spørges ind til. Pendlertrafik fra hele Region Sjælland indgår ligeledes
i modellen.