TRANSPORTMINISTEREN
3. juli 2020
2020-5207
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. juni 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 523:
Hvilke initiativer har regeringen konkret foretaget for at sikre, at selve anlægs-
arbejdet af Femern-projektet som en vej- og jernbaneforbindelse under Øster-
søen mellem Danmark og Tyskland pågår under mindst mulig CO2-udledning?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Femern A/S, der oplyser følgende:
”Femern Bælt-tunnelen
anlægges ud fra fem grundlæggende principper, der
skal reducere CO2-udledningen fra byggeriet mest muligt:
1) Minimere mængden af beton
Femern Bælt-tunnelen tager udgangspunkt i erfaringerne fra byggeriet af Øre-
sundstunnelen, som ligeledes består af en sænketunnel. På en række punkter
har Femern A/S videreudviklet planlægning og design af Femern Bælt-
tunnelen og foretaget optimeringer, som har reduceret mængden af beton og
dermed CO2-udledning i anlægsbyggeriet væsentligt. Det drejer sig særligt om:
Udvikling af specialelementer: Tunnelen består af i alt 89 tunnelelementer.
Heraf er der 10 såkaldte specialelementer med en ekstra kælderetage, hvor
tekniske installationer og udstyr til vedligeholdelse af tunnelen anbringes. Ud-
viklingen af specialtunnelelementer betyder, at der spares store mængder be-
ton i produktionen, fordi de øvrige 79 såkaldte standardtunnelelementer der-
ved gøres mindre dybe.
Indretning af ventilationssystemet: Ventilationssystemet indrettes til såkaldt
længdeventilation, hvor stempeleffekten fra biler og tog trækker frisk luft ind
gennem tunnelens indgangsportal og blæser
den ”brugte” luft ud ad udgangs-
portalen. Indretningen af ventilationssystemet er optimeret, så systemet opta-
ger begrænset plads i tunnelen. Det har nedbragt mængden af beton i produk-
tionen af de 89 tunnelelementer, som er gjort smallere. Endvidere minimeres
strømforbruget med længdeventilationssystemet, da tunnelen primært er selv-