Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2223179_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
3. juli 2020
2020-5207
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. juni 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 522:
Hvilke initiativer tager regeringen for at sikre, at Femern-projektet om en vej-
og jernbaneforbindelse under Østersøen mellem Danmark og Tyskland
som
er Nordeuropas største anlægsarbejde frem til år 2030
bidrager til at sikre
regeringens målsætning om 70 pct. CO2-reduktion frem mod år 2030?
Svar:
Den faste forbindelse over Femern Bælt bidrager til den grønne omstilling.
Formålet med Femern Bælt-forbindelsen er at bidrage til at reformere trans-
portnetværket i denne del af Europa. Europa-Kommissionen lægger således
vægt på, at Femern Bælt-forbindelsen er en del af udbygningen af et konkur-
rencedygtigt og ressourceeffektivt europæisk transportnetværk (TEN-T), der
bidrager til at reducere CO2-udledningen. Femern Bælt-forbindelsen er et af de
højest prioriterede infrastrukturprojekter i Europa og modtager betydelig øko-
nomisk støtte fra EU.
Med Femern Bælt-forbindelsen og udbygningen af jernbanenettet på begge
sider af forbindelsen etableres en ny, dobbeltsporet og fuldt elektrificeret jern-
bane mellem Skandinavien og det centrale Europa. Det skaber nye muligheder
for både passagertogstrafikken og godstransporten. Når tunnelen åbner, giver
det mulighed for, at rejsen med passagertog mellem København og Hamborg
reduceres fra ca. 4�½ time i dag til godt 2�½ time.
I dag kan der ikke køre godstog mellem Skandinavien og Tyskland via Femern
Bælt. Den internationale godstransport i Danmark kører i stedet via Storebælt,
Fyn og Jylland, hvor godstogene optager plads på centrale dele af det danske
jernbanenet. Med Femern Bælt-forbindelsen sparer godstogene en rejselængde
på 160 kilometer mellem Øresund og Hamborg. Det frigør også plads til passa-
gertogene mellem Øst- og Vestdanmark.
Jeg har endvidere forelagt spørgsmålet for Femern A/S, der oplyser følgende:
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 522: MFU spm. om, hvilke initiativer regeringen tager for at sikre, at Femern-projektet bidrager til at sikre regeringens målsætning om 70 pct. CO2-reduktion frem mod år 2030, til transportministeren
2223179_0002.png
Side 2/2
”Femern A/S følger den teknologiske udvikling tæt, så alle former for bæredyg-
tig, fossilfri vejtransport og fremtidens teknologier understøttes bedst muligt i
tunnelen, herunder eksempelvis E-vejsteknologi og etablering af ladestandere
til elektriske køretøjer og mulighed for optankning af andre grønne drivmidler.
Femern Bælt-forbindelsen bygges så klimavenligt som muligt. Femern Bælt-
tunnelen anlægges med kendt teknologi, som også blev anvendt på byggeriet af
Øresundstunnelen. I forhold til Øresundstunnelen har Femern A/S imidlertid
videreudviklet design og anlægsløsninger med henblik på at reducere bl.a.
CO2-udledningen mest muligt. Det gøres bl.a. ved at indrette designet af tun-
nelelementerne, så der anvendes mindst mulig beton i byggeriet. Den beton,
der anvendes, skal være så klimavenlig som mulig, herunder have lang levetid
for at minimere CO2-udledningen fra reparationsarbejder efter åbning.
Udviklingen af innovative og klimavenlige løsninger under byggeriet skaber
værdifuld viden, som virksomheder og rådgivere, der er med til at bygge Fe-
mern Bælt-forbindelsen, herunder danske virksomheder, kan bruge i fremti-
dens anlægsprojekter. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 523 fra
udvalget.
Det er endvidere målsætningen, at driften af Femern Bælt-tunnelen efter åb-
ning skal være så klimavenlig som muligt. Femern A/S vil minimere energifor-
bruget i driftsfasen gennem intelligent driftsstyring, anvende grøn strøm i tun-
neldriften samt stille høje krav til energieffektivitet og klimavenlige produkt-
valg i kommende udbud af kontrakter vedrørende belysning, ventilation mv.
inde i selve
tunnelen.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht