Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2205975_0001.png
Side 1 af 9
Talemanuskript til besvarelse af samrådsspørgsmål N om HOT
[Indledning]
Den tidligere regering fremlagde i januar sidste år et udspil om
Hovedstadens Offentlige Transport, som blandt andet skulle
sikre bedre sammenhæng mellem transportformerne.
Hr. Martin Geertsen (V) har stillet følgende samrådsspørgsmål:
”Hvad
er baggrunden for, at regeringen har droppet den
tidligere regerings planer om at samle al trafik i
hovedstadsområdet under organisationen Hovedstadens
Offentlige Transport, som skulle øge brugen af den kollektive
trafik og sikre, at transporttilbuddet fremstår effektivt og
attraktivt, og vil ministeren samtidig redegøre for, hvad
regeringen i stedet vil gøre for at sikre en mere effektiv og
attraktiv offentlig kollektiv trafik i hovedstadsområdet?"
[Nej til HOT]
Jeg er fuldstændig enig i målet om, at den kollektive trafik skal
være effektiv og attraktiv, og i at den kollektive trafik skal bære
mere af transportarbejdet i hovedstaden. Men jeg er ikke enig i
midlet.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet 2/6-20 om hovedstadens offentlige transport, til transportministeren
Side 2 af 9
HOT var baseret på en nedlæggelse af regionerne, fordi den
tidligere regering ville ændre organiseringen på
sygehusområdet.
Det efterlod kommunerne med ansvaret for den kollektive
transport.
Og etablering af HOT blev så den tidligere regerings bud på en
løsning med HOT som et samarbejde mellem staten og
hovedstadsområdets kommuner, idet regionerne jo skulle
nedlægges.
Denne regering har en anden holdning, hvor regioner har en
vital rolle. Regionerne skal ikke nedlægges.
Trafikselskaberne er stiftet af regionerne og kommunerne. Det
sikrer en lokal demokratisk forankring af det kollektive
transporttilbud.
Og jeg vil gerne tilføje, at DOT-parterne, som består af Movia,
DSB og Metroselskabet, samarbejder. Og samarbejdet på tværs
af tog, busser og metro fungerer faktisk godt.
Jeg er særlig glad for, at vi har et velfungerende samarbejde
netop i denne COVID-19 tid, hvor det har krævet meget
koordinering at få den kollektive trafik til at fortsætte under
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet 2/6-20 om hovedstadens offentlige transport, til transportministeren
Side 3 af 9
samfundets delvise nedlukning. Jeg kan faktisk grue ved tanken
om, hvad det havde betydet, hvis vi her i foråret havde været i
gang med en omstilling af blandt andet den kollektive trafik.
Jeg er enig i, at der er mange aktører i den kollektive transport.
Ligesom der er forskellige ejerforhold for de forskellige
transportformer:
DSB er ejet af staten,
Metroselskabet er ejet af staten, Københavns Kommune og
Frederiksberg Kommune og
Movia er stiftet af to regioner og 45 kommuner.
Det kræver derfor et godt samarbejde at få det hele til at spille
sammen.
Og der er heldigvis et godt samarbejde i og med DOT.
DOT gør det mere enkelt at være kunde. Med DOT har man
samlet kundeservice, trafikinformation, priser og billetter,
kommunikation og markedsføring i ét.
Det betyder, at man som kunde kun har én indgang til den
kollektive transport på hele Sjælland og Øerne, hvor man kan
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet 2/6-20 om hovedstadens offentlige transport, til transportministeren
2205975_0004.png
Side 4 af 9
søge information, henvende sig eller købe billet til bus, tog og
metro.
Vi er sandt at sige kommet langt. Det betyder ikke, at der ikke er
rum for forbedring. Men jeg mener, at parterne i DOT har vist,
at de kan løse opgaven.
Mange af DOT’s tiltag er synlige over for passagererne i det
offentlige rum, mens andre aktiviteter udføres internt i
trafikselskaberne og indirekte kommer passagererne til gode.
Særligt hæfter jeg mig ved
DOT’s seneste strategi, hvor der bl.a.
er fokus på at styrke trafikinformationen og skabe gode
skiftesteder.
Vi arbejder fra regeringens side derfor ikke videre med HOT
som organisation, som altså hvilede på en nedlæggelse af
regionerne, der ikke er denne regerings politik.
[Fokus skal være kvalitet og grøn kollektiv trafik]
I stedet for organisering vil jeg se på indhold.
Mit fokus er i første omgang, at vi skal have en god kollektiv
trafik i hovedstadsområdet, og at vi skal have passageren i
centrum, når vi udvikler hovedstadens kollektive trafik.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet 2/6-20 om hovedstadens offentlige transport, til transportministeren
Side 5 af 9
For mig at se er det centralt, at man kan regne med den
kollektive trafik (at den er pålidelig), og at den kollektive trafik
kører til tiden.
Det er også centralt, at vi har et kollektivt trafiktilbud, der er
tidssvarende. Det betyder:
At den kollektive trafik skal være grønnere.
o
Den kollektive trafik skal levere sin del af opfyldelsen
af regeringens 70 pct.-målsætning.
At det skal være nemt og gnidningsløst at rejse med
kollektiv trafik. Det vil sige:
o
Det skal være nemt at skifte fra bus til metro eller (den
kommende) letbane og videre til S-tog. Eller omvendt.
o
Og det skal være nemt at koble individuelle og private
transportformer til den kollektive trafik. Hvad end det
er delebiler, cykler eller noget helt tredje.
[Det betyder også] At nye kollektive transportformer skal
udvikles
tilbuddene skal følge med tiden og med
forbrugernes forventninger og behov.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet 2/6-20 om hovedstadens offentlige transport, til transportministeren
Side 6 af 9
At kapaciteten af det kollektive trafiknet skal være
tilstrækkeligt, tilgængeligt og effektivt.
[Den grønne mobilitetsplan]
Som et led i regeringens kommende infrastrukturplan, vil jeg
også lægge op til, at der investeres i bedre og grønnere kollektiv
trafik i hovedstadsområdet.
I dag sørger S-toget for at bringe pendlerne til og fra hoved-
stadsområdet.
Metroen binder indre by sammen.
Letbanen i Ring 3 vil i 2025 være det første projekt, der binder
fingrene i de fem transportkorridorer sammen.
Der er mange ting, jeg gerne vil arbejde videre med for at
forbedre den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Det kunne
eksempelvis være relevant at analysere perspektiverne i et
sammenhængende BRT- og letbane-system i
hovedstadsområdet.
Ligesom det kunne være relevant at se nærmere på, om det vil
være hensigtsmæssigt med en BRT- eller letbane i
Frederikssundsvej fra Nørrebro Station til Gladsaxe Trafikplads.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet 2/6-20 om hovedstadens offentlige transport, til transportministeren
2205975_0007.png
Side 7 af 9
Det kunne også være relevant at se på en udvidelse af jernbanen
i hovedstadsområdet. Eksempelvis kan en såkaldt Ring Syd med
henblik på at køre tog fra Roskilde via Ny Ellebjerg til
Københavns Lufthavn
og dermed uden om København H
gøre rejsen til lufthavnen både lettere og hurtigere.
Ring Syd vil samtidig aflaste København H, hvorved en meget
dyr udbygning kan undgås.
Investeringer i den kollektive transport kan være med til at
skabe nye knudepunkter i hovedstadsområdet, som desuden
kan understøtte en overflytning fra bil til kollektiv transport.
Alt det skal vi i fællesskab blive enige om, når vi skal forhandle
om en ny, grøn mobilitetsplan.
Derudover ser regeringen spændende perspektiver i anlæg af en
ny ø og bydel i København, Lynetteholm, som også skal betjenes
med højklasset kollektiv transport
nemlig metro.
[Udfordringer i hovedstaden]
Der forventes en betydelig stigning i trængslen i hovedstads-
området i de kommende år.
Befolkningsvæksten fortsætter, og der kommer mere trafik på
vejene.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet 2/6-20 om hovedstadens offentlige transport, til transportministeren
Side 8 af 9
For at imødegå den trængsel, der vil komme, er det særskilt
vigtigt at se på, hvordan den kollektive transport kan være
medvirkende til at mindske trængslen.
Samtidig kan den kollektive transport være med til at gøre
hovedstadsområdet til et endnu mere tilgængeligt og attraktivt
sted at bo og arbejde.
[Afslutning]
Maleren L.A. Ring malede sit første væsentlige værk
Banevogteren
i 1884 på kanten af det moderne samfund.
Maleriet viser en banevogter, der tænksomt spejder efter toget.
Han skal åbne leddet og lukke det igen, når toget er passeret.
Sådan stod ikke bare banevogteren, men også menigmand og
spejdede efter den nymodens opfindelse dengang midt i 1800-
tallet. Samfundet var under udvikling, store omvæltninger
forestod, og toget var et af symbolerne.
L.A. Ring vender tilbage til tidligere motiver, da han i 1914
maler jernbaneoverskæringen ved Hedehusene i værket
Når
toget ventes,
som direktør og kunstsamler O. P. Christensen ved
sin død i 1956 efterlod som testamentarisk gave til Stats-
ministeriet.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet 2/6-20 om hovedstadens offentlige transport, til transportministeren
Side 9 af 9
I dette værk er den teknologiske udvikling allesteds-
nærværende. Foruden den flersporede jernbane, stakittet og
den lukkede bom ser man i baggrunden tegn på, at to nye
teknologiske systemer har holdt sit indtog i den lille by:
Telefonledninger forbinder husene i den lille by med byens
telefoncentral. Og det elektriske system giver sig til kende
gennem master og ledninger, som giver lys i byens huse og
byens gader.
Måske en maler om mange år, vil kunne male en by, hvor
mennesker dominerer gadebilledet, og hvor det ved nærmere
granskning viser sig, at diesel- og benzinbilerne er blevet
fortrængt fra den tætte by.
Hvis vi skal bevæge os i den retning kan vi ikke forlade os på at
fokusere på organisering. Det kræver fokus på indhold.