Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2223975_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. juli 2020
2020-5111
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 3. juni 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 513:
Kan ministeren bekræfte, at den generelle mangel på validatorer er blevet en
stærkt styrende og hæmmende faktor i forhold til at kunne gennemføre en om-
kostningseffektiv og rettidig udrulning af de mange planlagte og bevilgede an-
lægsprojekter på jernbanen, herunder signalprogrammet?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som har oplyst følgende:
”Banedanmark vurderer, at manglen på validatorer på specifikke anlægstyper
udgør en kritisk faktor for gennemførelsen af den samlede projektportefølje på
jernbanen, særligt på kort sigt. Især i årene 2020 og 2021 udgør valideringska-
paciteten hos Banedanmark og de eksterne leverandører en potentiel flaskehals
i forhold til realisering af den aktuelle projektportefølje. I årene herefter vurde-
res udfordringen at være håndterbar, hvis Banedanmark og rådgivermarkedet
lykkes med at realisere de igangsatte tiltag.
Det skal dog bemærkes, at behovet for validatorer også afhænger af kvaliteten
af projekteringsmaterialet. Jo højere projekteringskvalitet, desto mindre træk
på validatorerne. Således arbejder Banedanmark aktivt sammen med rådgiv-
ningsvirksomhederne
på at forbedre projekteringskvaliteten.”
Jeg henholder mig til Banedanmarks svar ovenfor.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht