TRANSPORTMINISTEREN
2. juli 2020
2020-4790
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 26. maj 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 508:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 4/3-20 samt opfølgning fra fore-
træde fra Dansk Elbil Alliance og FDM vedrørende behovet for øgede investe-
ringer i ladestandere til elbiler, jf. TRU alm. del - bilag 272
Svar:
Som bekendt har Kommissionen for grøn omstilling af personbiler (Bilkom-
missionen) fået til opgave at vurdere mulighederne for at fremme grønne biler
og for at fjerne eventuelle barrierer for udbredelsen af lav- og nulemissionsbi-
ler. I den forbindelse er igangsat en række analyser, som skal afdække forhold
vedrørende bl.a. markedet for ladeinfrastruktur og statens rolle deri. Regerin-
gen vil, når bilkommissionens anbefalinger foreligger, bruge anbefalingerne
som afsæt til at tage stilling til en samlet strategi for en grøn omstilling af per-
sonbilparken.
Derudover kan jeg oplyse, at der med den politisk indgåede aftale af 3. april
2020 om udmøntning af 74,9 mio. kr. i grøn pulje til transport, er taget initiativ
til at fremme udbredelse af ladeinfrastruktur for alternative drivmidler og af
grøn omstilling af erhvervstransporten.
Jeg er enig i, at sideanlæggene på statsvejnettet er vigtige for den igangværende
udbygning af offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur til elbiler i Danmark. Det
har derfor både betydning, hvordan de kommende udbud organiseres, og hvor-
når det sker. I forbindelse med, at en del af Vejdirektoratets koncessionsaftaler
udløber i 2025, er det således relevant at undersøge den foreslåede model
nærmere.
I Vejdirektoratets udbud af koncessionsaftaler for etablering, drift, vedligehold
og etablering af ladestationer til elbiler er der valgt en model, hvor nye konces-
sionshavere er forpligtet til at kompensere tidligere koncessionshaver for de
investeringer, der endnu ikke er afskrevet. Det gælder også investeringer i net-
tilslutning.