Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2210317_0001.png
Folketinget
Transportudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. juni 2020
Politikontoret
Christopher Gjerding
2020-0032/41-0135
1493524
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 494 (Alm. del), som Folketin-
gets Transportudvalget har stillet til justitsministeren den 15. maj 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Nick Hækkerup
/
Jacob Guldborg Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om kommentar til henvendelse af 13/5-20 fra Bitten Lindex, Horsens vedrørende fornyelse af erhvervsførerbevis, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 494 (Alm. del) fra Folketingets Transportudvalg:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 13. maj 2020 fra
Bitten Lindex, Horsens vedrørende fornyelse af erhvervsfører-
bevis, jf. TRU alm. del - bilag 353?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at det på baggrund af de foreliggende
oplysninger ikke har været muligt at identificere den konkrete
sag, og at en manuel gennemgang af helbredsmæssige kørekort-
sager med henblik på identificering af sagen vil indebære en ri-
siko for, at der hentes oplysninger fra en forkert sag.
Rigspolitiet skal endvidere bemærke, at det ikke fremgår, hvor-
vidt der er givet samtykke fra borgeren til behandling af pågæl-
dendes oplysninger.
Rigspolitiet har derfor til brug for besvarelsen indhentet en ge-
nerel udtalelse om politiets sagsbehandling af helbredsmæssige
kørekortsager fra Midt- og Vestjyllands Politi, Politiets Admi-
nistrative Center (PAC).
PAC har oplyst, at PAC vurderer, om en kørekortsag skal fore-
lægges for Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) med henblik
på en lægefaglig vurdering af, om kørekort kan udstedes, for-
nyes eller bevares, herunder en vurdering af om det bør ske på
særlige vilkår efter retningslinjerne i kørekortcirkulærets bilag
1 (cirkulære nr. 9163 af 25. marts 2015 om kørekort med senere
ændringer).
For så vidt angår den konkrete sag, som efter det oplyste drejer
sig om fornyelse af et kørekort til bl.a. kategori C (lastbil), hvor
den pågældende lider af hjertekarsygdom og som følge heraf har
fået foretaget en ballonoperation, har PAC generelt oplyst, at
hvis der indgår helbredsmæssige oplysninger om hjertekarsyg-
domme, skal sagen efter retningslinjerne forelægges STPS.
PAC har bemærket, at udtalelsen fra STPS er en anbefaling, som
PAC ikke er pålagt at skulle følge. PAC følger dog som ud-
gangspunkt STPS’s lægefaglige anbefaling.
Hvis STPS vurderer, at der er behov for yderligere helbreds-
mæssige oplysninger til brug for den lægefaglige vurdering af
sagen, anmoder styrelsen PAC om at indhente disse oplysninger
fra ansøgeren.
2
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om kommentar til henvendelse af 13/5-20 fra Bitten Lindex, Horsens vedrørende fornyelse af erhvervsførerbevis, til justitsministeren
PAC har i den forbindelse oplyst, at PAC alene anmoder om en
speciallægeerklæring, hvis STPS specifikt har anført, at en så-
dan er nødvendig til brug for STPS’s lægefaglige anbefaling.
Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelsen fra PAC.”
3