TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om ministeren vil redegøre for omfanget af sporspærringer pålagt af Banedanmark i 2017, 2018 og 2019, herunder i hvilken grad de pålagte sporspærringer har været brugt til konkrete anlægs- eller vedligeholdelsesarbejder på banen, til transportministeren

Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt

TRANSPORTMINISTEREN

Transportudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

4. december 2019

2019-6460

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 29. oktober stillet mig følgende spørgsmål

(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Kristian Pihl Lorentzen (V).

Spørgsmål nr. 49:

Vil ministeren redegøre for omfanget af sporspærringer pålagt af Banedanmark

i 2017, 2018 og 2019, herunder i hvilken grad de pålagte sporspærringer har

været brugt til konkrete anlægs- eller vedligeholdelsesarbejder på banen?

Svar:

Først og fremmest er det vigtigt at have for øje, at Banedanmark ikke pålægger

sporspærringer. Banedanmark er på statens vegne ansvarlige for vedligehold og

opgraderinger af jernbanen, og for at kunne arbejde på en sikkerhedsmæssigt

forsvarlig måde er det nødvendigt at lave sporspærringer. Danmark har en af

de sikreste jernbaner i Europa, og det skyldes til dels, at sporarbejdet bliver

foretaget under ordnede forhold.

Jeg har anmodet Banedanmark om at forholde sig til udvalgets spørgsmål nr.

49 og Banedanmark oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Banedanmark

har i årene 2017, 2018 og 2019 (år-til-dato, dvs. januar-oktober

2019) planlagt sporspærringer i forbindelse med projekter og vedligehold af

banen. Det er imidlertid langt fra alle sporspærringer, der har en trafikal kon-

sekvens. De fleste sporspærringer ligger i såkaldte togfrie intervaller, dvs. på

tidspunkter, hvor der alligevel ikke ville være kørt tog, hvis spærringen ikke

havde været der.

Nedenstående tabeller giver en oversigt over de sporspærringer i 2017, 2018 og

2019 (år-til-dato, dvs. januar-oktober 2019), der ingen trafikal konsekvens har

haft, og de sporspærringer, der har haft en trafikal konsekvens.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om ministeren vil redegøre for omfanget af sporspærringer pålagt af Banedanmark i 2017, 2018 og 2019, herunder i hvilken grad de pålagte sporspærringer har været brugt til konkrete anlægs- eller vedligeholdelsesarbejder på banen, til transportministeren

Side 2/3

Det samlede antal sporspærringer uden trafikal konsekvens i perioden var

83.808, mens antallet af sporspærringer med trafikal konsekvens var 27.468.

24,6 pct. af det samlede antal spærringer i perioden har altså haft en trafikal

konsekvens.

Når Banedanmark opgør, om en sporspærring med trafikal konsekvens reelt er

blevet anvendt til udførelse af arbejde i sporet, gøres det ud fra en opgørelse af

benyttelsesgrad. Benyttelsesgraden er et udtryk for hvor mange af de spærrin-

ger, der er blevet bestilt, som er blevet benyttet til konkret arbejde. F.eks. kan

der i forbindelse med et arbejde planlægges spærringer til en uge ad gangen (5

arbejdsnætter), men kun 4 af de 5 spærringer benyttes, fordi den konkrete op-

gave bliver færdig før tid. I det konkrete tilfælde vil benyttelsesgraden af den

bestilte spærring være 4/5 = 80 pct.

Banedanmark har en ambition om, at 75 pct. procent af alle spærringer med

trafikal konsekvens benyttes. I 2017 og 2018 var benyttelsesgraden hhv. 67 pct.

og 68 pct., mens den i 2019 (år-til-dato, dvs. januar-oktober) er 67 pct.

Ses der isoleret på de ikke-benyttede spærringer med trafikal konsekvens i

2019 år-til-dato (dvs. de resterende 33 pct., svarende til i alt 2.755 spærringer),

lå 87 pct. af disse (2.402 spærringer) i nattetimerne, dvs. i tidsrummet kl. 23-

05. De resterende 13 pct. af de uudnyttede spærringer lå uden for denne perio-

de, dvs. i dagtimerne. Her har spærringerne overvejende været anvendt til gen-

nemførelse af større projekter, herunder Elektrificeringsprogrammets og Sig-

nalprogrammets udrulning på strækningen Roskilde-Køge, samt et fornyelses-

projekt på strækningen Langå-Hobro. Det er Banedanmarks bedste vurdering,

at langt hovedparten af de uudnyttede spærringer i dagtimerne ikke har haft

større trafikal konsekvens.

Banedanmark bestræber sig på i videst muligt omfang at planlægge sporspær-

ringerne på en sådan måde, at togtrafikken, og dermed kunderne, ikke generes

mere end højst nødvendigt. Derfor planlægges sporspærringer hovedsageligt til

udførelse som aften- og natspærringer i tidsrummet kl. 23-05, hvoraf 55 pct.

desuden udføres fra søndag aften til fredag morgen. Sporspærringerne plan-

lægges derfor hovedsagelig gennemført i perioder, hvor der kører færrest muli-

ge tog, og hvor påvirkningen af kunderne er så skånsom som mulig.

På flersporede strækninger vil de fleste spærringer ikke medføre togaflysninger,

men alene omlægninger af trafikken. På enkeltsporede strækninger bliver de

fleste spærringer planlagt i togfrie intervaller og har derfor ingen eller meget

lille påvirkning for både jernbanevirksomheder og passagerer.

Banedanmark reserverer desuden altid lidt mere tid til spærringerne end for-

ventet, således at eventuelle uforudsete problemer i forbindelse med spærrin-

gen kan håndteres i tide. Dermed sikres det, at der kan åbnes for morgentrafik-

ken som planlagt, så passagererne også kan regne med den trafik, der kører om

morgenen.”

Side 3/3

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht