Transportudvalget
Folketinget
TRANSPORTMINISTEREN
9. juni 2020
2020-4616
Dato
J. nr.
Transportudvalget har i brev af 11. maj 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 486:
Vil ministeren oversende et notat, der belyser den samlede årlige CO2-
udledning for vedligeholdelsen af det danske jernbanenet, der skønsmæssigt
omfatter 250.000 t stål samt sveller, skærver skiftespor, signaler og andet, der
løbende skal udskiftes med den hertil tilknyttede produktion og transport?
Herunder ønskes oplyst den gennemsnitlige årlige CO2-udledning for vedlige-
holdelse af 1 km enkeltsporet jernbane.
Svar:
Jeg har bedt Banedanmark, om at forholde sig til spørgsmålet, som oplyser
følgende:
”Banedanmark
råder på nuværende tidspunkt ikke over oplysninger om den
samlede årlige CO2-udledning for vedligeholdelsen af det danske jernbanenet.
Banedanmark arbejder på en model, der forventes klar ved årets udgang.
Modellen har til hensigt at kunne beregne CO2 udledning fra anlæg, fornyelse
og vedligeholdelse af jernbaneinfrastrukturen. Modellen forventes baseret på
LCA (Liv Cyklus Analyse) med brug af blandt andet EPDér (Environmental
Product Declaration) for materialer samt opgørelser over CO2 udledninger fra
entreprenørmaskiner i forbindelse med anlæg, fornyelse og vedligehold af jern-
baneinfrastruktur.
Hensigten er, at modellen kan blive brugt til i tidlige faser at angive et overslag
og CO2-budget for jernbaneinfrastruktur med det sigte at klimaoptimere udfø-
relsen. Modellen vil om muligt gøre brug af det arbejde Vejdirektoratet i øje-
blikket har i gang med at fordanske den norske model VegLCA, så modellen,
hvor relevant, bygger på de samme EPDér for materialer og emissionsfaktorer
for entreprenørmaskiner. Dette er en fordel, da det med den nye model på sigt
bliver muligt at sammenligne udledninger fra jernbaneinfrastrukturen med
udledninger fra vejinfrastrukturen.”
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00