TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
29. maj 2020
2020-4607
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har den 11. maj 2020 stillet mig følgende spørgsmål (TRU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 485:
Vil ministeren med henvisning til artiklen ”Nu skal der tyndes ud i skiltesko-
ven” bragt i Fyns Amts Avis søndag den 10. maj 2020 oversende,
redegøre for
og begrunde de nye regler på skilteområdet? Ministeren bedes herunder rede-
gøre for fordelingen af finansieringen af de nye skilte m.v. mellem staten,
kommunerne og evt. virksomheder, organisationer m.fl., samt redegøre for,
hvornår arbejdet skal være tilendebragt, og om der er planlagt nogen opfølg-
ning fra statens side på gennemførelsen af opsætningen af alle de nye skilte,
herunder om der skal foretages nogen indrapportering fra kommunernes side.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst følgende:
”Formålet
med de nye regler på skilteområdet er at fremme muligheden for en
bedre skiltning til lokale erhverv mv. og turistattraktioner som overnatnings-
steder, spisesteder, naturområder, badestrande, golfbaner og lokale eller natio-
nale seværdigheder. Det handler om små og store virksomheder m.fl., som øn-
sker skiltning med kommerciel servicevejvisning. Reglerne har taget deres af-
sæt i den tidligere regerings ”Udspil om vækst og udvikling i hele Danmark.”
Der er taget hensyn til muligheden for at kunne skilte til så mange virksomhe-
der og attraktioner som muligt, mens der samtidig tages hensyn til trafiksik-
kerheden. Det indebærer, at informationerne ikke må være flere, end trafikan-
terne vil kunne nå at læse og forholde sig til.
For den kommercielle servicevejvisning fremgår reglerne i bekendtgørelse om
anvendelse af vejafmærkning og med bekendtgørelse om vejafmærkning.
Der er med reglerne lavet en række forenklinger, som betyder større mulighed
for skiltning, klare kriterier og ens vilkår. Det betyder blandt andet, at alle virk-
somheder m.fl., som minimum får et symbol for den generelle virksomhedstype
fx ”Bager” eller ”Slagter”.
Der anvendes virksomhedsnavn, hvor der ikke i for-
vejen er opsat flere end fire vejvisningsskilte.